Log ind

Online-bøger

Jeg har efterhånden skrevet en del bøger om have og blomster. Nogle af dem er udsolgt, men jeg har valgt at gøre dem tilgængelige for Haveklubbens Sølv- og Guldmedlemmer.

Hemmelige haver

Bag danske hække, hegn og havelåger findes en lang række grønne oaser – private haver, som normalt ikke er tilgængelige for publikum, men Claus Dalby er blevet inviteret indenfor og portrætterer i ord og billeder disse indtagende åndehuller.

 

En “havernes talentspejder” er Claus Dalby blevet kaldt, da han har en særlig evne til at finde helt unikke steder, som ellers ikke har almenhedens bevågenhed. Med sin sædvanlige entusiasme formidler han her haveejernes fortællinger om, hvorledes de med stor kreativitet og planteglæde har skabt deres “hemmelige” haver.

 

Haverne er vidt forskellige, og det samme er ejernes historie. Mød for eksempel Søren, der har næsten tre hundrede forskellige vintergækker; Holger på 97 år, der bor med den skønneste parklignende have omkring sig inde midt i en fynsk skov; Vibeke, der har en lille, men meget smagfuld gårdhave i Klampenborg; og Mette og Simon, der elsker deres gamle have med krogede frugttræer og bugtede hække i Odsherred.

Kommentarer
Susanne 1 År siden
Hej Claus Jeg har skimmede onlinebogen der hedder ´Hjemmelige haver´ og her er jeg stødt på en smuk rose Rambling Rector. Den vil passe perfekt til vores have og det gamle æbletræ. Kan den købes i Danmark eller kan du anbefale et sted på nettet hvor jeg skal køben den? mvh Susanne Hostrup
Claus 1 År siden
Kære Susanne - det er rart at kunne hjælpe. Kender du Rosenposten i Harlev? Du kan få den der - se http://www.rosenposten.dk/roser.asp?vis=1054&cb=02-04-2017+20:35:29_493

Dbh Claus
Ulla 1 År siden
Hej Claus kan man ikke købe hemmelige haver på din hjemmeside? Mvh Ulla