Log ind

Du er ikke medlem, så du kan kun se et preview af klub-videoer. Men du kan altid se de gratis videoer nedenfor.

Jeg ved, hvor der findes en have

Det er efterår, og der er meget at glæde sig over. Gyldne farver og smukt vejr … Men jeg tror alligevel, at vi er mange, der ser frem til, det igen bliver forår. I denne uge skal vi dog ikke kigge frem, men tilbage. Jeg inviterer jer nemlig med til Ivy Høghs fantastiske have ved Tange sø.

.

Comments
Vibeke 6 years ago
Kære Claus..endnu en dejlig filmsekvens med indsigt i dit blomsterunivers. Jeg glæder mig til hver torsdag, fordi så er der nyt fra dig og dit blomsterunivers og/eller de oplevelser, du selv har oplevet, som du indvier os i.Dertil garneret med vidunderlig musik!
Tak for din inspiration!
Mange hilsner
Vibeke Henriksen, Bjæverskov
Claus 6 years ago
Kære Vibeke, dine søde ord glæder virkelig. Og jeg hygger mig i den grad med at lave disse videoer. Dbh Claus
Beate 6 years ago
Tusind tak for den dejlige oplevelse med at se Skovhaven ved Tange sø.
Min første Claus Dalbys bog var Jeg ved hvor der findes en have.
Bogen bliver flittigt brugt.
Claus 6 years ago
Kære Beate, kan godt regne ud, at det er havestil, der tiltaler dig. Du har jo en noget lignende habitat, dog med større niveauspring. Kh Claus




Kirsten 6 years ago
Kære Claus
Tusind tak for endnu en skøn video, ja hvor er det da en pragtfuld skovhave, det ville da være en stor oplevelse at se haven i virkeligheden, men jeg kan også godt forstå at Ivy ikke er interesseret i at ha folk rendende og forstyrre idyllen. Jeg er også så heldig at have bogen "jeg ved hvor der findes en have" og sammen med bogen og din skønne video vil jeg nyde Ivys vidunderlige skovhave
Rigtig god weekend
Kærlig hilsen Kirsten
Claus 6 years ago
Kære Kirsten, ja. Ivys have er helt fortryllende, og jeg nyder i den grad at besøge Ivy og Bent. De er tillige nogle fantastiske mennesker og rigtig gode venner. Kh Claus
Kirsten 6 years ago
Kære Claus,
Dejlig video hvor man bare får den største respekt for Ivy og hendes familie over det kæmpe store arbejde med at etablere og vedligeholde denne skønne have.
Kh Kirsten
Claus 6 years ago
Kære Kirsten, ja, jeg begriber simpelthen ikke, hvordan Ivy og Bent klarer at passe denne meget store have. Det er en livsbeskæftigelse og et livsværk. Kh Claus
Karin 6 years ago
Kære Claus,

Tak for meget smuk video.
Kan du mon oplyse sortsnavne på den yndige plante med de rosa "klokker" (7.24 i videoen) samt hostaen med den hvide "tegning" (9.24)

Bedste hilsener
Karin
Claus 6 years ago
Kære Karin,

Tak for din sød hilsen. Ivy har hjulpet mig med navnene. Den første plante, du spørger på, er Menziesia ciliicalyx, og hostaen hedder Ann Kulpa. Dbh Claus
Karin 6 years ago
Kære Claus,
Tak til både dig og Ivy :-)
Dbh Karin
Mathias 6 years ago
Kære Claus,
Dejligt at komme med dig "på besøg" i endnu en smuk have. Jeg kan tænke mig, at Ivys have ikke blot er en have der bliver passet, men i særlig grad en have der bliver passet på. Sådan er det med særlige og sjældne steder.
Det er sjovt at tænke på så forskelligt vi kan lave have. Ingeredienserne er de samme; jord, vand og planter. Måden vi bruger ingredienserne på er SÅ forskelligt. Jeg kan levende forestille mig et menageri I bakser med i din have særligt forår og efterår. Sådan forestiller jeg mig det ikke i Ivys have.
Her er travlt i haven. Jeg er bukket under for presset og har overgivet mig - vi er ved at anlægge en græsplæne! Rasmus mener, at vi skal have plads til gæster, solbadning, legende børn og dyr i haven. Jeg vil hellere have bede!
Jeg vil ønske dig og dine nogle gode efterårsdage.
Kh fra Mathias
Claus 6 years ago
Kære Mathias, du har helt ret. Haver kan anlægges og planlægges på så mage forskellige måder. Og du har også ret i, at vi bakser en del her, ment i positiv forstand. Synes, at det er helt fint, at I også får en græsplæne. Det er nu flot med et grønt tæppe og godt, at Ramus også får lov til at bestemme lidt. Kh Claus


Anita 6 years ago
Kære Claus
Det er en fuldstændig fortryllende og magisk have , jeg har bogen , det er nu noget siden jeg har set i den , men den er jo værd at tage frem her i vinter . Magisk med fuglesang og lydende og roen , sltiheden . Min store tanke er dog lige , hvem skal dog overtage den på et givent tidspunkt .
Håber det bliver nogen som vil bevare den , fortryllende er den i hvert fald . Jeg troede at hosta skulle visne ned selv , det ku da være at jeg sku prøve at klippe ned , de er jo ikke noget særligt smukt syn i den proces lige nu , nå pyt , lige om lidt skal jeg se Vild med dans , og skal lige ha taget et gnaveben til Felix , han sidder og små piver fordi han syntes det er unfair at Anton har taget et som han syntes at ku tænke sig , så må lige rejse for at få ro til at se tv . Ha en rigtig god weekend til dig og alle andre .
Kærlig hilsen Anita og Jørgen
Det er en fuldstændig fortryllende og magisk have
Claus 6 years ago
Kære Anita, nu skal vi ikke tage sorgerne på forskud. Ivy og Bent holder mange år endnu. Ivy er lille af statur, men stærk som en okse, og Bent støtter og hjælper hende i et og alt. Tak også for dine små hverdagsbeskrivelser. Du er så god til at se det store i det små. Det er en gave. Kærlige hilsner til jer begge fra Claus
Katrine 5 years ago
Kære Claus, Mange tak for videoen af en meget inspirerende have. Jeg er selv nylig haveejer, og skal til at anlægge nogle bede i det kommende forår, så jeg får mange god ideer af at se dine videoer.
Jeg har blandt andet set en meget smuk plante i Ivys have, den bliver vist i klippe lige efter du er færdig med at læse digtet op, ved 8:22. Kan du evt. hjælpe mig med et navn på denne blomst?
Bedste hilsner Katrine

More Christmas ideas

26.11.2017 | I love Christmas and can spend hours in my studio - the winter heated greenhouse. Also in this week I will make a bouquet, show you have I make a decoration with candles and some more.

Welcome to my Christmasworld (EN)

16.11.2017 | This is the first video in English in my Garden Club. It’s about my Christmas world and I really look forward to hear what you think. It has been a great great pleasure to tell you about my Danish Christmas.

Vinteropbevaring

03.11.2023 | Der er efterår, og vi er ved at pakke haven sammen. Der er meget at gøre, og i denne video, går jeg ’back stages’ og viser, hvordan der ser ud i væksthuset.

Jeg taler om vinteropbevaring af blandt andet dahliaer.

Oktoberhaven

06.10.2023 | Oktober er en travl måned her i haven, men der er alligevel tid til at nyde den blomstring, der stadig finder sted her sidst på havesæsonen.

I denne video præsenterer jeg nogle favoritter; ikke alene blomstrende, men også planter med smukt løv.

Hortensiaer i haven

06.09.2023 | Så er det blevet september, og hvis der er noget, jeg glæder mig over lige nu, så er det alle havens hortensiaer.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en have uden. I månedens video viser jeg nogle af mine favoritter.

The Sunken Garden

04.08.2023 | Nu er sensommeren begyndt, og i denne måneds video viser jeg rundt i The Sunken Garden – et af havens mange rum.

Lige nu er ikke alene hvide blomster - men også løv i varierende toner og former - i højsædet. Det er en stor glæde.

De uundværlige hække

06.07.2023 | De seneste sæsoner har jeg besøgt haver rundtomkring i Danmark, men nu har jeg besluttet mig for igen at vise lidt fra egen matrikel. Der sker jo hele tiden noget nyt. Her fortæller jeg om havens hække og øvrige strukturgivere. De er helt uundværlige som faste holdepunkter i haven.

Overdam planteskole

01.06.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Poul Petersen, Overdam Planteskole, i Hørsholm.
Det er er en virkelig kapacitet, jeg gæster. For Poul er kendt Ikke blot i Danmark og Europa men også ude i verden.

Ghita Krage

04.05.2023 | I denne måneds video besøger jeg Ghita Krage i Nordsjælland, hvor hun har skabt et sandt paradis. Jeg er meget betaget af havens design; de mange rum – som perler på en snor – og den helt unikke stemning. Er sikker på, at mange af jer vil blive inspirerede

Lisbet Kaare

06.04.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Lisbet Kaare. Og jeg tænker, at I vil give mig ret i, at Lisbets have er en ren perle. Der er altså noget helt unikt over kolonihaver. Og med Lisbets særlige evne for at indrette sig, bliver det sublimt.

Den naturlige have

03.02.2023 | Jeg er ret sikker på, at denne have vil tale til mange. For den naturlige stil med mange hjemmehørende planter - der er Tony Skovsendes særkende - er virkelig oppe i tiden.

Esthers have

02.02.2023 | En dejlig sommerdag i august 2022 besøgte jeg Esthers Have i Nordsjælland. Sikke et sted ... Og sikke en kvinde! Jeg har kendt Esther en del år efterhånden og sætter så stor pris på hende. Esther er simpelthen et livstykke.

Haven på Skønager

05.01.2023 | Der findes så mange dejlige haver rundtomkring i landet, og en af de mest bemærkelsesværdige er Haven på Skønager, lidt uden for Ribe. Den besøgte jeg en dejlig sommerdag, hvor roserne stod i fuldt flor.

Birthe og Ernst' have

01.12.2022 | En dejlig sommerdag først i juli besøgte jeg mine venner Birthe og Ernst Jensens have i Ribe. Det er et sandt rosenparadis skabt at to meget passionerede mennesker. Jeg har kendt Birthe og Ernst i mange år, og det er altid en glæde at gæste dem.
Preview

Iris have

03.11.2022 | 
I denne måneds video er jeg på besøg hos Iris i Esbjerg. Vi har kendt hinanden i rigtig mange år efterhånden, og jeg er så glad for, at jeg fik lov til at kommen indenfor havelågen og besøge hendes lille paradis.

Anette Holm

06.10.2022 | Så er turen kommet til Anette Holms charmerende have i Grindsted. Jeg må indrømme, at jeg ikke tidligere havde besøgt Anettes have, men jeg følte, at jeg kendte den, fordi Anette og jeg følger hinanden på Instagram. Og jeg blev i hvert fald ikke skuffet.

Haven i Hune 2. del

01.09.2022 | Min forrige film handlede om Anne Just og Claus Bonderups have - Haven i Hune. Der fortalte jeg om mit første møde med haven, Anne og Claus. Også denne måneds video har Haven i Hune som omdrejningspunkt, og her taler jeg med Erik og Lene - to af ildsjælene bag stedet.

Haven i Hune 1. del

04.08.2022 | Det er med særlig stor glæde, at jeg her præsenterer haven, der blev startskuddet til min haveinteresse. Nemlig Haven i Hune, skabt af Anne Just og Claus Bonderup. Glæd jer ...

Staudemarken

07.07.2022 | Det er altid dejligt at gæste ’gamle’ plantevenner, og det var da også et herligt gensyn med Tina fra Staudemarken, som jeg sammen med min fotograf, Katrine, besøgte for en uges tid siden. Her blev det til en herlig snak om planter og ’gamle dage’. Faktisk har Tina og jeg kendt hinanden i omkring 25 år.

Tivoli Friheden 2022

02.06.2022 | Denne måneds video handler Tivoli Friheden og den forårsbeplantning, som jeg for andet år i træk har skabt sammen med med parkens gartnere. Det er en stor glæde på den måde at få lov til at lege udenfor min egen parcel, og jeg er glad for de mange positive tilkendegivelser, jeg får, når jeg besøger parken.
Vis flere videoer