Log ind

Du er ikke medlem, så du kan kun se et preview af klub-videoer. Men du kan altid se de gratis videoer nedenfor.

Juniglæder

Der er meget at glæde sig over her i årets første sommermåned. Krukkevæksterne viser sig fra deres bedste side, og der er også gang i krukkekøkkenhaven. Det er en løfterig tid.

.

Kommentarer
Iris 4 år siden
Kære Claus
Selv tusind tak fordi du gav os muligheden, for at kigge med.
Har engang haft den alm uægte Jasmin, den den limegrønne trækker bestemt i mig, den ER da smuk.
Tumbling Tom og Tiny Tom er også vore favoritter, de fylder ikke meget og kan stå på det udendørs spisebord.
Ville hjertens gerne have set din Juni have, men, det er arbejds weekend og i disse tider, umuligt at få fri/bytte, desværre. Men god fornøjelse til dig og dine gæster.
God weekend Knus Iris
Claus 4 år siden
Kære Iris, hyggeligt, at du har erfaring med de små tomater. Jeg glæder mig til at se, hvad de udvikler sig til. Jeg skal nok vise mere. Kh Claus
Iris 4 år siden
Glæder mig. Knus
Nette 4 år siden
Åååhhh Claus, jeg elsker elsker elsker dit victorianske drivhus. Suk ..... hvor ville jeg gerne trylle det over i min lille have.
Jeg har endnu ikke kastet mig ud i at dyrke grøntsager i krukker, men næste år må jeg vist i gang. For det lader til at være både dekorativt og sjovt. Der burde jo være noget spiseligt i en cottage-agtig have, og jeg har da også været på jagt efter den rabarber, der hedder Livingstone, da det er en remonterende sort, men den er udsolgt alle vegne. Så jeg må nøjes med jordbær fra jordbærkrukken og kirsebær fra træet. Hvis da ikke fuglene kommer mig i forkøbet.

Det med at planteløv i sig selv er dekorativt, har du altid slået et slag for, og jeg er ikke sikker på, at jeg selv ville have hittet ud af, hvor vigtigt og fantastiskt det kan være. Faktisk har jeg lavet et nyt krukkebed i skyggen, hvor jeg satser mest på løvet. Noget af det sjove ved at lege gartner er jo, at man kan både eksperimentere og forny sig. Og du er og bliver en mester-frister.
Claus 4 år siden
Kære Nette, glæder mig, at du også har lyst til at prøve grøntsager i krukker. Det er altså både spændende og udbytterigt. Og det med løv, er bestemt også interessant. Kh Claus
Anita 4 år siden
Kære Claus
Hvor er det smukt når du går ned i haven med krukkerne ved siden hold da op.
Det er nu et ganske særligt sted , der er så fint med krukkerne som det et stillet så fantastisk .
Og jeg er vild med den stemning der er i det Victorianske drivhus , det ser da såå godt ud med tomaterne og det lille bord hyggeligt , det bliver da spændende med kål planterne du lige har sået , men desværre magter jeg ikke ha en køkkenhave i krukker , men jeg har jo alle tippene til hvis lejlighed byder sig .
Rigtig god weekend til dig og jer allesammen
Kærlig hilsen Anita og Jørgen
Claus 4 år siden
Kære Anita, man kan ikke alt, må man sande. Men måske sniger der sig alligevel en kålplante ned i en af dine krukker næste år. De er ligeså dekorative som prydplanter. Jeg skal nok vise mere … Kh Claus
Morten 4 år siden
Kære Claus

Tak for en skøn rundtur, det ser jo fantastisk flot og frodigt ud som altid. The sunken garden er en fryd for øjet også selvom der ikke er så mange blomster, det er jo stadig impenerende med alle de stedsegrønne planter. Jeg har altid holdt meget af den hvide kalla, både mine bedsteforældre og forældre havde den i mange år og den stod faktisk ude hele året ( dog op ad en lun mur). Jeg tror jeg skal prøve at anskaffe mig den..
Håber at du har en god tur på solskinsøen og god weekend.

Knus Morten
Claus 4 år siden
Kære Morten, interessant at høre, at dine forældre og bedsteforældre har haft den hvide kalla i haven. Den er - som du nævner - så uhyre smuk. Kh Claus
Joy 4 år siden
Elsker lige der hvor de to hvide stole med puff står og man kan se ned ad gangen hvor den lyse krukke står ...smukt ...tænker jeg må ha en spøgelses plante...sikke et fint løv...og så må den bo i stuen til vinter. Ha en skøn weekend til dig og dine Claus kh Joy
Claus 4 år siden
Kære Joy, tak for dine søde ord. Og ja - spøgelsestræet er en både smuk og dekorativ vækst. Kh Claus

Vinteropbevaring

03.11.2023 | Der er efterår, og vi er ved at pakke haven sammen. Der er meget at gøre, og i denne video, går jeg ’back stages’ og viser, hvordan der ser ud i væksthuset.

Jeg taler om vinteropbevaring af blandt andet dahliaer.

Oktoberhaven

06.10.2023 | Oktober er en travl måned her i haven, men der er alligevel tid til at nyde den blomstring, der stadig finder sted her sidst på havesæsonen.

I denne video præsenterer jeg nogle favoritter; ikke alene blomstrende, men også planter med smukt løv.

Hortensiaer i haven

06.09.2023 | Så er det blevet september, og hvis der er noget, jeg glæder mig over lige nu, så er det alle havens hortensiaer.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en have uden. I månedens video viser jeg nogle af mine favoritter.

The Sunken Garden

04.08.2023 | Nu er sensommeren begyndt, og i denne måneds video viser jeg rundt i The Sunken Garden – et af havens mange rum.

Lige nu er ikke alene hvide blomster - men også løv i varierende toner og former - i højsædet. Det er en stor glæde.

De uundværlige hække

06.07.2023 | De seneste sæsoner har jeg besøgt haver rundtomkring i Danmark, men nu har jeg besluttet mig for igen at vise lidt fra egen matrikel. Der sker jo hele tiden noget nyt. Her fortæller jeg om havens hække og øvrige strukturgivere. De er helt uundværlige som faste holdepunkter i haven.

Overdam planteskole

01.06.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Poul Petersen, Overdam Planteskole, i Hørsholm.
Det er er en virkelig kapacitet, jeg gæster. For Poul er kendt Ikke blot i Danmark og Europa men også ude i verden.

Ghita Krage

04.05.2023 | I denne måneds video besøger jeg Ghita Krage i Nordsjælland, hvor hun har skabt et sandt paradis. Jeg er meget betaget af havens design; de mange rum – som perler på en snor – og den helt unikke stemning. Er sikker på, at mange af jer vil blive inspirerede

Lisbet Kaare

06.04.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Lisbet Kaare. Og jeg tænker, at I vil give mig ret i, at Lisbets have er en ren perle. Der er altså noget helt unikt over kolonihaver. Og med Lisbets særlige evne for at indrette sig, bliver det sublimt.

Den naturlige have

03.02.2023 | Jeg er ret sikker på, at denne have vil tale til mange. For den naturlige stil med mange hjemmehørende planter - der er Tony Skovsendes særkende - er virkelig oppe i tiden.

Esthers have

02.02.2023 | En dejlig sommerdag i august 2022 besøgte jeg Esthers Have i Nordsjælland. Sikke et sted ... Og sikke en kvinde! Jeg har kendt Esther en del år efterhånden og sætter så stor pris på hende. Esther er simpelthen et livstykke.

Haven på Skønager

05.01.2023 | Der findes så mange dejlige haver rundtomkring i landet, og en af de mest bemærkelsesværdige er Haven på Skønager, lidt uden for Ribe. Den besøgte jeg en dejlig sommerdag, hvor roserne stod i fuldt flor.

Birthe og Ernst' have

01.12.2022 | En dejlig sommerdag først i juli besøgte jeg mine venner Birthe og Ernst Jensens have i Ribe. Det er et sandt rosenparadis skabt at to meget passionerede mennesker. Jeg har kendt Birthe og Ernst i mange år, og det er altid en glæde at gæste dem.
Preview

Iris have

03.11.2022 | 
I denne måneds video er jeg på besøg hos Iris i Esbjerg. Vi har kendt hinanden i rigtig mange år efterhånden, og jeg er så glad for, at jeg fik lov til at kommen indenfor havelågen og besøge hendes lille paradis.

Anette Holm

06.10.2022 | Så er turen kommet til Anette Holms charmerende have i Grindsted. Jeg må indrømme, at jeg ikke tidligere havde besøgt Anettes have, men jeg følte, at jeg kendte den, fordi Anette og jeg følger hinanden på Instagram. Og jeg blev i hvert fald ikke skuffet.

Haven i Hune 2. del

01.09.2022 | Min forrige film handlede om Anne Just og Claus Bonderups have - Haven i Hune. Der fortalte jeg om mit første møde med haven, Anne og Claus. Også denne måneds video har Haven i Hune som omdrejningspunkt, og her taler jeg med Erik og Lene - to af ildsjælene bag stedet.

Haven i Hune 1. del

04.08.2022 | Det er med særlig stor glæde, at jeg her præsenterer haven, der blev startskuddet til min haveinteresse. Nemlig Haven i Hune, skabt af Anne Just og Claus Bonderup. Glæd jer ...

Staudemarken

07.07.2022 | Det er altid dejligt at gæste ’gamle’ plantevenner, og det var da også et herligt gensyn med Tina fra Staudemarken, som jeg sammen med min fotograf, Katrine, besøgte for en uges tid siden. Her blev det til en herlig snak om planter og ’gamle dage’. Faktisk har Tina og jeg kendt hinanden i omkring 25 år.

Tivoli Friheden 2022

02.06.2022 | Denne måneds video handler Tivoli Friheden og den forårsbeplantning, som jeg for andet år i træk har skabt sammen med med parkens gartnere. Det er en stor glæde på den måde at få lov til at lege udenfor min egen parcel, og jeg er glad for de mange positive tilkendegivelser, jeg får, når jeg besøger parken.
Vis flere videoer