Log ind

Du er ikke medlem, så du kan kun se et preview af klub-videoer. Men du kan altid se de gratis videoer nedenfor.

Årets første såninger

Nu er jeg i gang med at så - og det gælder tomater, chilier, peberfrugt og auberginer. Det handler om, at de skal have et forspring, og det giver jeg dem ved hjælp af et meget fint system bestående af kunstlys og varmemåtter, som jeg er ret begejstret for og præsenterer i denne uges video.

.

Kommentarer
Karen 4 år siden
Hej Claus
Hvor køber man det spiringssæt, du viser i filmen ?
Hilsen Karen
Claus 4 år siden
Kære Karen, der er et link i nyhedsbrevet. Dbh Claus
Anette 4 år siden
Hej Claus

Som du selv siger i videoen, er det fantastisk at putte et lille frø i jorden og følge det, til det bliver en stor plante. Her startede jeg med frøsåning for et par uger siden, bl.a. 7 forskellige slags skærmliljer af egne frø, og nogle af planterne er allerede 5-6 cm høje. Jeg såede også også chili og peberfrugter, og de er næsten 10 cm høje. Jeg har også sået lidt forskellige stauder, og det næste der skal sås, er tomater. Det er skønt at følge de små planter blive større for hver dag, der går.

Hilsen
Anette
Claus 4 år siden
Kære Anette, du er godt nok flittig. Dbh Claus
Anita 4 år siden
Kære Claus
Det er en god video , i denne uge , men jeg bliver nød til at vente lidt endnu med at så det må blive næste weekend . Men jeg vil holde mig til lidt stolt kavaler , de er så fine syntes jeg . Og så kartofler i spande , min svigersøn er jo lidt interreseret i grøntsager i krukker og de har jo fået et drivhus til det , han glæder sig til at komme igang . Claus hvornår er det sidste frist for at så blomster i de små bakker , det er jeg lidt i tvivl om ?
Tak for en god video i denne uge også .
Rigtig god weekend og vinterferie uge til dig og jer allesammen
Kærlig hilsen Anita og Jørgen
Claus 4 år siden
Kære Anita, det er sørme et svært spørgsmål du stiller mig, om hvornår det er sidste frist at så i bakker. Det hænger ganske enkelt sammen med, hvad du sår. Så her må jeg blive dig svar skyldig. Kh Claus
SusHaveDesign, 4 år siden
Dejligt at være tilbage i dit univers. At dyrke have bliver man aldrig færdigudlært i - og det er jo lige præcis det, der er så fascinerende. Første klik på en af videoerne - og ja lige mindet om at jeg på studielisten har stående at lære mere om hvilke sommerblomster man kan overvintre bla ved stiklinger. Fandt datoerne for åben have hos dig -... ævda det er de samme datoer jeg selv har. Nå det må blive en anden gang og nøjes så med smugkiggene til din fantastiske have her i videoerne. Glæder mig til masser af inspiration. kh Susanne
Claus 4 år siden
Kære Susanne, tak for din besked. Jeg har sendt dig en mail. Kh Claus

Vinteropbevaring

03.11.2023 | Der er efterår, og vi er ved at pakke haven sammen. Der er meget at gøre, og i denne video, går jeg ’back stages’ og viser, hvordan der ser ud i væksthuset.

Jeg taler om vinteropbevaring af blandt andet dahliaer.

Oktoberhaven

06.10.2023 | Oktober er en travl måned her i haven, men der er alligevel tid til at nyde den blomstring, der stadig finder sted her sidst på havesæsonen.

I denne video præsenterer jeg nogle favoritter; ikke alene blomstrende, men også planter med smukt løv.

Hortensiaer i haven

06.09.2023 | Så er det blevet september, og hvis der er noget, jeg glæder mig over lige nu, så er det alle havens hortensiaer.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en have uden. I månedens video viser jeg nogle af mine favoritter.

The Sunken Garden

04.08.2023 | Nu er sensommeren begyndt, og i denne måneds video viser jeg rundt i The Sunken Garden – et af havens mange rum.

Lige nu er ikke alene hvide blomster - men også løv i varierende toner og former - i højsædet. Det er en stor glæde.

De uundværlige hække

06.07.2023 | De seneste sæsoner har jeg besøgt haver rundtomkring i Danmark, men nu har jeg besluttet mig for igen at vise lidt fra egen matrikel. Der sker jo hele tiden noget nyt. Her fortæller jeg om havens hække og øvrige strukturgivere. De er helt uundværlige som faste holdepunkter i haven.

Overdam planteskole

01.06.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Poul Petersen, Overdam Planteskole, i Hørsholm.
Det er er en virkelig kapacitet, jeg gæster. For Poul er kendt Ikke blot i Danmark og Europa men også ude i verden.

Ghita Krage

04.05.2023 | I denne måneds video besøger jeg Ghita Krage i Nordsjælland, hvor hun har skabt et sandt paradis. Jeg er meget betaget af havens design; de mange rum – som perler på en snor – og den helt unikke stemning. Er sikker på, at mange af jer vil blive inspirerede

Lisbet Kaare

06.04.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Lisbet Kaare. Og jeg tænker, at I vil give mig ret i, at Lisbets have er en ren perle. Der er altså noget helt unikt over kolonihaver. Og med Lisbets særlige evne for at indrette sig, bliver det sublimt.

Den naturlige have

03.02.2023 | Jeg er ret sikker på, at denne have vil tale til mange. For den naturlige stil med mange hjemmehørende planter - der er Tony Skovsendes særkende - er virkelig oppe i tiden.

Esthers have

02.02.2023 | En dejlig sommerdag i august 2022 besøgte jeg Esthers Have i Nordsjælland. Sikke et sted ... Og sikke en kvinde! Jeg har kendt Esther en del år efterhånden og sætter så stor pris på hende. Esther er simpelthen et livstykke.

Haven på Skønager

05.01.2023 | Der findes så mange dejlige haver rundtomkring i landet, og en af de mest bemærkelsesværdige er Haven på Skønager, lidt uden for Ribe. Den besøgte jeg en dejlig sommerdag, hvor roserne stod i fuldt flor.

Birthe og Ernst' have

01.12.2022 | En dejlig sommerdag først i juli besøgte jeg mine venner Birthe og Ernst Jensens have i Ribe. Det er et sandt rosenparadis skabt at to meget passionerede mennesker. Jeg har kendt Birthe og Ernst i mange år, og det er altid en glæde at gæste dem.
Preview

Iris have

03.11.2022 | 
I denne måneds video er jeg på besøg hos Iris i Esbjerg. Vi har kendt hinanden i rigtig mange år efterhånden, og jeg er så glad for, at jeg fik lov til at kommen indenfor havelågen og besøge hendes lille paradis.

Anette Holm

06.10.2022 | Så er turen kommet til Anette Holms charmerende have i Grindsted. Jeg må indrømme, at jeg ikke tidligere havde besøgt Anettes have, men jeg følte, at jeg kendte den, fordi Anette og jeg følger hinanden på Instagram. Og jeg blev i hvert fald ikke skuffet.

Haven i Hune 2. del

01.09.2022 | Min forrige film handlede om Anne Just og Claus Bonderups have - Haven i Hune. Der fortalte jeg om mit første møde med haven, Anne og Claus. Også denne måneds video har Haven i Hune som omdrejningspunkt, og her taler jeg med Erik og Lene - to af ildsjælene bag stedet.

Haven i Hune 1. del

04.08.2022 | Det er med særlig stor glæde, at jeg her præsenterer haven, der blev startskuddet til min haveinteresse. Nemlig Haven i Hune, skabt af Anne Just og Claus Bonderup. Glæd jer ...

Staudemarken

07.07.2022 | Det er altid dejligt at gæste ’gamle’ plantevenner, og det var da også et herligt gensyn med Tina fra Staudemarken, som jeg sammen med min fotograf, Katrine, besøgte for en uges tid siden. Her blev det til en herlig snak om planter og ’gamle dage’. Faktisk har Tina og jeg kendt hinanden i omkring 25 år.

Tivoli Friheden 2022

02.06.2022 | Denne måneds video handler Tivoli Friheden og den forårsbeplantning, som jeg for andet år i træk har skabt sammen med med parkens gartnere. Det er en stor glæde på den måde at få lov til at lege udenfor min egen parcel, og jeg er glad for de mange positive tilkendegivelser, jeg får, når jeg besøger parken.
Vis flere videoer