Log ind

Du er ikke medlem, så du kan kun se et preview af klub-videoer. Men du kan altid se de gratis videoer nedenfor.

Den naturlige have

Jeg er ret sikker på, at denne have vil tale til mange. For den naturlige stil med mange hjemmehørende planter - der er Tony Skovsendes særkende - er virkelig oppe i tiden.

Kommentarer
Helle 1 År siden
Skøn skøn sensommerhave med afslappet stemning og frodighed. Mon de stedsegrønne græsser også bliver klippet helt ned om foråret som de øvrige græsser Tony ?
Bedste havehilsener
Helle Aagaard,
'Helle Aagaard's have på Sydfyn'
Claus 1 År siden
Hvor er det dejligt at høre, at du også synes godt om den fine stemning i Tonys have! Med hensyn til beskæring af de stedsegrønne græsser ved jeg simpelthen ikke nok til at kunne svare.

Mange havehilsner fra Claus
Leif 1 År siden
Det er så smuk en have. Når man først er i den er det svært at komme ud igen. Det er så meget smukt at kigge på. En virkelig dejlig stemning.
Claus 1 År siden
Jeg kan ikke være mere enig! Det er en fantastisk have, hvor der lige præcis er meget smukt at kigge på. Tak fordi du også kigger med her.
Birgitte 1 År siden
Virkelig en dejlig, anderledes og inspirerende have 🌸 jeg besøgte den sidste år i juni, hvor bla. de mange smukke hvide lægebaldrian var i fuld flor 🤍 en plante, som jeg herefter har introduceret i min egen have og glæder mig meget til at se her i foråret 😊
Claus 1 År siden
Det er jo noget af det, som er så dejligt ved at besøge nye haver - man bliver ofte inspireret, præcis som du er blevet. Rigtig god fornøjelse med dine lægebaldrian.
Jette 1 År siden
Hej Claus
En dejlig oplevelse har du taget haveklubben med på, og så skønt at se vores naturlige flora og et mekka for insekter. Det er så godt, at tænke insekter og fugle ind i haven. Glædeligt at se hvor generøst “ visitkortene” boltre sig i denne smukke have. Tak for muligheden.
Hilsen Jette Simonsen
Bogense
Claus 1 År siden
Mange tak for din søde kommentar, og tak fordi du havde lyst til at se med!

Mange hilsner fra Claus
Pia 1 År siden
Åh hvor er der dog dejligt iden have ! Og sikkert et vidunderligt hus . Allerbedste nordkyst stil ! Blev glad for Tonys begejstring for Akantus. De gror allevegne i min have efterhånden, og jeg har også kunnet dele dem ned mine to skønne naboer. Arkitekten er meget begejstret for dem. Mine tidselkugler er også en stor glæde . Vidunderlig blå farve , og jeg skal love for der summer bier dagen lang , når de blomstrer ! Humlebierne moser rundt i kuglerne og mæsker sig med nektar. Jeg må vist have fat i nogle af de lyserøde og hvide pileurter. Og er først lige begyndt med græsser. Have er fryd <3
Claus 1 År siden
Så fint at høre, at du også er faldet for stemningen i Tonys have - mange tak fordi du kiggede med. Og ja - have er bestemt en stor fryd.

De bedste hilsner fra Claus
Mathias 1 År siden
Kære Claus og Tony,
Virkelig en pragtfuld have og sikke et skønt hus - sådan noget man går og drømmer om, især her først i marts. Jeg fik en lille aha-oplevelse da Tony fortalte, at græsserne binder en broget beplantning sammen. Det er jo fuldstændig rigtigt, og som sådan fungerer de også i min have hvor jeg har rigtig mange græsser. Har bare aldrig tænkt på dem som sådan. Det tip vil jeg huske.
Håber, at vi får nogle skønne forårsdage så vi rigtig kan komme i haven og plante hjemmehørende arter,
Kh Mathias Emil
Claus 1 År siden
Kære Mathias Emil.

Hvor er det dejligt at høre, at en garvet havemand som du også kan få en god idé af at se med her!

Foråret lader vente lidt på sig, men mon ikke snart vi kan komme i haven for alvor.

Kærlig hilsen Claus
Anita 1 År siden
Kære Claus
Tak for at se med i den skønne have den er også fantastisk , jeg er jo ikke til græsser - men nu er jeg blevet rykket , skal lige se den en gang til , der er da lige noget græs jeg vil ha , så det er bare at få det skrevet ned , så vil jeg da se at få købt de græsser .
Tusinde tak for at se med
Fortsat god weekend til jer alle og til dig Claus
Kærlig hilsen Anita og Jørgen
Claus 1 År siden
Kære Anita.

Det glæder mig at høre, at du også er blevet grebet af den fantastiske stemning i Tonys have - og hvem ved, måske ender du med at anskaffe dig et par græsser!

Kærlig hilsen Claus
Jeppe 1 År siden
dejlig program! man kommer rigtig i forårshumør!
Claus 1 År siden
Hvor er det dejligt at høre - mange tak fordi du kigger med.

De bedste hilsner fra Claus
Bonnie 1 År siden
Sikke et dejligt besøg hos Tony. Han er jo helt fantastisk og jeg elsker at høre ham fortælle om planter. Så megen viden. Fedt - ham måtte du godt lave nye besøg hos hvert år for min skyld - ellers må jeg gøre det selv :-)
Claus 1 År siden
Tusind tak for din søde kommentar, Bonnie - så dejligt at høre, at du også er begejstret for Tony og hans store viden. Vi må se, hvem af os der bliver den næste til at besøge Tony ;-)
Nette 1 År siden
Skøn have og huset er afgjort heller ikke at kimse af! Drømmedejligt sted. Jeg håber, at Tony holder åben have igen til sommer. Så vil jeg afgjort sætte den på min liste!
Claus 1 År siden
Kære Nette -

Tonys have er helt fantastisk, og den er bestemt et besøg værd! Du må holde øje med, om han holder Åben Have igen.

Mange hilsner fra Claus

Vinteropbevaring

03.11.2023 | Der er efterår, og vi er ved at pakke haven sammen. Der er meget at gøre, og i denne video, går jeg ’back stages’ og viser, hvordan der ser ud i væksthuset.

Jeg taler om vinteropbevaring af blandt andet dahliaer.

Oktoberhaven

06.10.2023 | Oktober er en travl måned her i haven, men der er alligevel tid til at nyde den blomstring, der stadig finder sted her sidst på havesæsonen.

I denne video præsenterer jeg nogle favoritter; ikke alene blomstrende, men også planter med smukt løv.

Hortensiaer i haven

06.09.2023 | Så er det blevet september, og hvis der er noget, jeg glæder mig over lige nu, så er det alle havens hortensiaer.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en have uden. I månedens video viser jeg nogle af mine favoritter.

The Sunken Garden

04.08.2023 | Nu er sensommeren begyndt, og i denne måneds video viser jeg rundt i The Sunken Garden – et af havens mange rum.

Lige nu er ikke alene hvide blomster - men også løv i varierende toner og former - i højsædet. Det er en stor glæde.

De uundværlige hække

06.07.2023 | De seneste sæsoner har jeg besøgt haver rundtomkring i Danmark, men nu har jeg besluttet mig for igen at vise lidt fra egen matrikel. Der sker jo hele tiden noget nyt. Her fortæller jeg om havens hække og øvrige strukturgivere. De er helt uundværlige som faste holdepunkter i haven.

Overdam planteskole

01.06.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Poul Petersen, Overdam Planteskole, i Hørsholm.
Det er er en virkelig kapacitet, jeg gæster. For Poul er kendt Ikke blot i Danmark og Europa men også ude i verden.

Ghita Krage

04.05.2023 | I denne måneds video besøger jeg Ghita Krage i Nordsjælland, hvor hun har skabt et sandt paradis. Jeg er meget betaget af havens design; de mange rum – som perler på en snor – og den helt unikke stemning. Er sikker på, at mange af jer vil blive inspirerede

Lisbet Kaare

06.04.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Lisbet Kaare. Og jeg tænker, at I vil give mig ret i, at Lisbets have er en ren perle. Der er altså noget helt unikt over kolonihaver. Og med Lisbets særlige evne for at indrette sig, bliver det sublimt.

Den naturlige have

03.02.2023 | Jeg er ret sikker på, at denne have vil tale til mange. For den naturlige stil med mange hjemmehørende planter - der er Tony Skovsendes særkende - er virkelig oppe i tiden.

Esthers have

02.02.2023 | En dejlig sommerdag i august 2022 besøgte jeg Esthers Have i Nordsjælland. Sikke et sted ... Og sikke en kvinde! Jeg har kendt Esther en del år efterhånden og sætter så stor pris på hende. Esther er simpelthen et livstykke.

Haven på Skønager

05.01.2023 | Der findes så mange dejlige haver rundtomkring i landet, og en af de mest bemærkelsesværdige er Haven på Skønager, lidt uden for Ribe. Den besøgte jeg en dejlig sommerdag, hvor roserne stod i fuldt flor.

Birthe og Ernst' have

01.12.2022 | En dejlig sommerdag først i juli besøgte jeg mine venner Birthe og Ernst Jensens have i Ribe. Det er et sandt rosenparadis skabt at to meget passionerede mennesker. Jeg har kendt Birthe og Ernst i mange år, og det er altid en glæde at gæste dem.
Preview

Iris have

03.11.2022 | 
I denne måneds video er jeg på besøg hos Iris i Esbjerg. Vi har kendt hinanden i rigtig mange år efterhånden, og jeg er så glad for, at jeg fik lov til at kommen indenfor havelågen og besøge hendes lille paradis.

Anette Holm

06.10.2022 | Så er turen kommet til Anette Holms charmerende have i Grindsted. Jeg må indrømme, at jeg ikke tidligere havde besøgt Anettes have, men jeg følte, at jeg kendte den, fordi Anette og jeg følger hinanden på Instagram. Og jeg blev i hvert fald ikke skuffet.

Haven i Hune 2. del

01.09.2022 | Min forrige film handlede om Anne Just og Claus Bonderups have - Haven i Hune. Der fortalte jeg om mit første møde med haven, Anne og Claus. Også denne måneds video har Haven i Hune som omdrejningspunkt, og her taler jeg med Erik og Lene - to af ildsjælene bag stedet.

Haven i Hune 1. del

04.08.2022 | Det er med særlig stor glæde, at jeg her præsenterer haven, der blev startskuddet til min haveinteresse. Nemlig Haven i Hune, skabt af Anne Just og Claus Bonderup. Glæd jer ...

Staudemarken

07.07.2022 | Det er altid dejligt at gæste ’gamle’ plantevenner, og det var da også et herligt gensyn med Tina fra Staudemarken, som jeg sammen med min fotograf, Katrine, besøgte for en uges tid siden. Her blev det til en herlig snak om planter og ’gamle dage’. Faktisk har Tina og jeg kendt hinanden i omkring 25 år.

Tivoli Friheden 2022

02.06.2022 | Denne måneds video handler Tivoli Friheden og den forårsbeplantning, som jeg for andet år i træk har skabt sammen med med parkens gartnere. Det er en stor glæde på den måde at få lov til at lege udenfor min egen parcel, og jeg er glad for de mange positive tilkendegivelser, jeg får, når jeg besøger parken.
Vis flere videoer