Log ind

Du er ikke medlem, så du kan kun se et preview af klub-videoer. Men du kan altid se de gratis videoer nedenfor.

De første stiklinger

Det er simpelthen så dejligt at være i gang, og i denne uge tager jeg de første stiklinger. Et herligt arbejde, som I skal følge i denne uge … Og så skal I også denne gang med på tur. I sommer var jeg i Sverige i den dejligste have - Den engelske trädgård, som I godt kan glæde jer til at se..

Kommentarer
Leif 4 år siden
Skøn video - hos mig er varmemåtterne uundværlige når der skal såes sommerblomster. Planlægningen er så småt i gang. Frø er bestilt og modtaget. Pluggboxene skal rengøres. Så og priklemuld er bestilt. Det er en herlig tid vi går i møde. Den Engelske Have skal besøges en dag.
Claus 4 år siden
Kære Leif, du har helt ret; varmemåtter er fantastiske. I næste uge fortæller jeg om et helt fantastisk starter-kit med måtter, kunstlys etc. Kh Claus
Tina 4 år siden
Kæreste Claus Tak for inspirerende video, jeg kan se at jeg må tilegne en del af det drivhus jeg skal have til frø og formering. Stik til måtter er også et must. Det kan måske kombineres så der tidligt på sæsonen drives frø og senere grøntsager.
Den engelske have det er da fantastisk hvad de har nået på 5 år. Sikke et flor. Knus Tina
Claus 4 år siden
Kære Tina, tak for dine altid positive kommentarer. Det er så spændende med jeres nye have. Kh Claus
Anette 4 år siden
Kære Claus

Sikke en skøn have, du har besøgt denne gang, og så er den endda inden for rækkevidde, når man bor i København. Jeg er også i fuld gang med at så, så jeg er rigtig glad for mine 4 varmemåtter. Jeg har ikke prøvet dem til stiklinge endnu, men der har jeg har haft stor glæde af en mist propagator, som jeg har købt fra England. Det er en skøn tid, vi går i møde med både frøsåning, stiklingeformering og deling af stauder, så haven kan blive endnu frodigere.

Mange hilsener Anette
Claus 4 år siden
Kære Anette, prøv endelig t tage stiklinger. Det går som en leg med undervarme. Det rene trylleri … Dbh Claus
Anita 4 år siden
Kære Claus
Det er da den mest fantastiske have vi ser i denne uge , den bugner og står i brus , det er så flot og yndigt .
Det ser fint ud med stiklinger ,og det ser også nemt ud , men hvor blev det af med hormon pulver , du omtalte til rødderne ? Men så har vi jo noget at glæde os til .
Jeg har fået nogle grene med gæslinger af en kunde , fik dem til jul , fik også en vejledning hvordan jeg skal gøre , det er netop med at slå rødder i vand og det har de gjordt , lige om lidt kommer de i jord i en potte så kan jeg lave en busk , hendes far har haft et gartneri her i området hvor vi bor , men det eksistere ikke mere , hun er selv en dame af mange år , ved det er på den anden side af de 80 .
Tak for endnu en dejlig video .
Rigtig god weekend til dig og alle i andre .
Kærlig hilsen Anita og Jørgen
Claus 4 år siden
Kære Anita, sagen er, at jeg ikke bruger hormonpulver, men blot nævnte det som en mulighed. Jeg mener ikke, at det er nødvendigt. Kh Claus
Ninna 4 år siden
Mangler delen med hormonpulveret, er det mon fordi vi ikke må købe og bruge det længere? Det er den besked jeg fik sidste gang jeg skulle købe nyt pulver, i byggemarkedets haveafdeling sagde de at det ikke var lovligt at bruge længere.

Ellers var det en dejlig video du viste os denne gang, nu længes vi bare endnu mere efter forår og sommer. Regner med at klippe stiklinger af alle mine pelargonier i næste uge og potte de gamle om.
God arbejdslyst til dig og dine folk.
Hilsen Ninna
Claus 4 år siden
Kære Ninna, jeg fik nok ikke udtrykt mig klart nok. Faktisk er det mange år siden, jeg har brugt hormonpulver. Der er ikke den store forskel. Dbh Claus

Vinteropbevaring

03.11.2023 | Der er efterår, og vi er ved at pakke haven sammen. Der er meget at gøre, og i denne video, går jeg ’back stages’ og viser, hvordan der ser ud i væksthuset.

Jeg taler om vinteropbevaring af blandt andet dahliaer.

Oktoberhaven

06.10.2023 | Oktober er en travl måned her i haven, men der er alligevel tid til at nyde den blomstring, der stadig finder sted her sidst på havesæsonen.

I denne video præsenterer jeg nogle favoritter; ikke alene blomstrende, men også planter med smukt løv.

Hortensiaer i haven

06.09.2023 | Så er det blevet september, og hvis der er noget, jeg glæder mig over lige nu, så er det alle havens hortensiaer.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en have uden. I månedens video viser jeg nogle af mine favoritter.

The Sunken Garden

04.08.2023 | Nu er sensommeren begyndt, og i denne måneds video viser jeg rundt i The Sunken Garden – et af havens mange rum.

Lige nu er ikke alene hvide blomster - men også løv i varierende toner og former - i højsædet. Det er en stor glæde.

De uundværlige hække

06.07.2023 | De seneste sæsoner har jeg besøgt haver rundtomkring i Danmark, men nu har jeg besluttet mig for igen at vise lidt fra egen matrikel. Der sker jo hele tiden noget nyt. Her fortæller jeg om havens hække og øvrige strukturgivere. De er helt uundværlige som faste holdepunkter i haven.

Overdam planteskole

01.06.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Poul Petersen, Overdam Planteskole, i Hørsholm.
Det er er en virkelig kapacitet, jeg gæster. For Poul er kendt Ikke blot i Danmark og Europa men også ude i verden.

Ghita Krage

04.05.2023 | I denne måneds video besøger jeg Ghita Krage i Nordsjælland, hvor hun har skabt et sandt paradis. Jeg er meget betaget af havens design; de mange rum – som perler på en snor – og den helt unikke stemning. Er sikker på, at mange af jer vil blive inspirerede

Lisbet Kaare

06.04.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Lisbet Kaare. Og jeg tænker, at I vil give mig ret i, at Lisbets have er en ren perle. Der er altså noget helt unikt over kolonihaver. Og med Lisbets særlige evne for at indrette sig, bliver det sublimt.

Den naturlige have

03.02.2023 | Jeg er ret sikker på, at denne have vil tale til mange. For den naturlige stil med mange hjemmehørende planter - der er Tony Skovsendes særkende - er virkelig oppe i tiden.

Esthers have

02.02.2023 | En dejlig sommerdag i august 2022 besøgte jeg Esthers Have i Nordsjælland. Sikke et sted ... Og sikke en kvinde! Jeg har kendt Esther en del år efterhånden og sætter så stor pris på hende. Esther er simpelthen et livstykke.

Haven på Skønager

05.01.2023 | Der findes så mange dejlige haver rundtomkring i landet, og en af de mest bemærkelsesværdige er Haven på Skønager, lidt uden for Ribe. Den besøgte jeg en dejlig sommerdag, hvor roserne stod i fuldt flor.

Birthe og Ernst' have

01.12.2022 | En dejlig sommerdag først i juli besøgte jeg mine venner Birthe og Ernst Jensens have i Ribe. Det er et sandt rosenparadis skabt at to meget passionerede mennesker. Jeg har kendt Birthe og Ernst i mange år, og det er altid en glæde at gæste dem.
Preview

Iris have

03.11.2022 | 
I denne måneds video er jeg på besøg hos Iris i Esbjerg. Vi har kendt hinanden i rigtig mange år efterhånden, og jeg er så glad for, at jeg fik lov til at kommen indenfor havelågen og besøge hendes lille paradis.

Anette Holm

06.10.2022 | Så er turen kommet til Anette Holms charmerende have i Grindsted. Jeg må indrømme, at jeg ikke tidligere havde besøgt Anettes have, men jeg følte, at jeg kendte den, fordi Anette og jeg følger hinanden på Instagram. Og jeg blev i hvert fald ikke skuffet.

Haven i Hune 2. del

01.09.2022 | Min forrige film handlede om Anne Just og Claus Bonderups have - Haven i Hune. Der fortalte jeg om mit første møde med haven, Anne og Claus. Også denne måneds video har Haven i Hune som omdrejningspunkt, og her taler jeg med Erik og Lene - to af ildsjælene bag stedet.

Haven i Hune 1. del

04.08.2022 | Det er med særlig stor glæde, at jeg her præsenterer haven, der blev startskuddet til min haveinteresse. Nemlig Haven i Hune, skabt af Anne Just og Claus Bonderup. Glæd jer ...

Staudemarken

07.07.2022 | Det er altid dejligt at gæste ’gamle’ plantevenner, og det var da også et herligt gensyn med Tina fra Staudemarken, som jeg sammen med min fotograf, Katrine, besøgte for en uges tid siden. Her blev det til en herlig snak om planter og ’gamle dage’. Faktisk har Tina og jeg kendt hinanden i omkring 25 år.

Tivoli Friheden 2022

02.06.2022 | Denne måneds video handler Tivoli Friheden og den forårsbeplantning, som jeg for andet år i træk har skabt sammen med med parkens gartnere. Det er en stor glæde på den måde at få lov til at lege udenfor min egen parcel, og jeg er glad for de mange positive tilkendegivelser, jeg får, når jeg besøger parken.
Vis flere videoer