Log ind

Du er ikke medlem, så du kan kun se et preview af klub-videoer. Men du kan altid se de gratis videoer nedenfor.

Krukkekøkkenhaven

 I denne uge skal I blandt andet ind i drivhuset. Vi har rigtig meget stående til udplantning i krukkekøkkenhaven. Der er kål og salat og også ærter, som jeg skal have plantet. Jeg ser i den grad frem til dette nye, spændende projekt.

.

Kommentarer
5 år siden
Spændende. Glæder mig til at følge projekter. Er vant til at dyrke grøntsager, men ikke i krukker😍😍😍
Claus 5 år siden
Jeg er også spændt ...
Jytte 5 år siden
Åh, hvor er den smuk, din nye, runde plads. Det ville være vidunderligt at komme at tage bl.a. den nærmere i øjesyn i morgen, men pollensæsonen, du ved ...... ! Måske senere, og måske kunne jeg så også få den nye køkkenhave med; men tror du nu, at du nænner at spise alle de fine afgrøder?
Tulipanerne står også meget fint hos dig, og det gør mine heldigvis også ..... for andet år i træk! Sidste år fandt jeg nemlig på at sætte et rionet op i en stor bue foran dem langs Tehuset, så nu kan mine bofæller rådyrene ikke mere komme til at mæske sig, og arrangementet ser ganske godt ud, synes jeg. Betragtet lidt på afstand og med lidt god vilje ligner nettet næsten en småsprosset vindusvæg. Det er så dejligt igen at kunne glæde sig over tulipaner, når jeg kigger ud ad vinduet.
Jeg ønsker dig og alle dine gæster
en forrygende, dejlig dag i morgen
Jytte
Claus 5 år siden
Kære Jytte, godt, at du har fundet et system til at holde rådyrene ude. De er søde - men på afstand. Kh Claus
Lotte 5 år siden
Kære Claus.
Hvor er det spændende at følge din køkkenkrukkehave. Jeg er også ny indenfor feltet køkkenhave, og jeg har allerede begået fejl, som jeg jo så må lære af. Stangbønnerne er i kuldechok, og det er jeg så også. Det er sket, fordi jeg satte potterne med de nysåede frø i uopvarmet væksthus. Så læste jeg om spiretemperaturer og flyttede dem straks ind i vindueskarmen. Stativet et sat i køkkenhaven, og stangbønner skal jeg have, så nu har jeg sået igen, og hvis det går galt, så må jeg så på friland. Til gengæld er kålen kommet op ude i væksthuset. Det med spiretemperatur er vist vigtigt. Hvor der handles, der spildes,, men det er mægtig spændende. Jeg glæder mig til de næste videoer fra din køkkenhave og ønsker dig held og lykke. Lotte
Claus 5 år siden
Kære Lotte, jeg er også ny, hvad grøntsagsdyrkning angår. Der er så meget, der skal læres. Jeg skal nok dele mine fejl også; det er jo dem, man lærer af. Kh Caus
Rikke 5 år siden
Glæder mig så meget til at følge dit nye projekt 😊 Har tænkt samme at plante køkkenhave og bær i krukker 😊 Men generalt er det fredags højdepunkt at se dine videoer 😊
Claus 5 år siden
Kære Rikke, Tak for din søde hilsen. Jeg har også planer om at dyrke bær i krukker. Kh Claus
Anita 5 år siden
Kære Claus
Hvor er det smukt ved porten , bare så smukt .
Jeg har lynene travlt , så det bliver kort , alle grøntsagerne i krukker ikke mindst ærterne det kommer til at se mega smukt ud . Tak for en super havevideo . Og god fornøjelse til jer allesammen , som kommer i weekend .
Kærlig hilsen Anita og Jørgen
Claus 5 år siden
Kære Anita, jeg tænker også, at det bliver godt med ærterne. De er ret nemme … Kh Claus
Nette 5 år siden
Kære Claus
Det er meget spændende at følge med i dine projekter. Du er jo en slags prøvekanin for nogle af os. Udfaldet af dit køkkenhave-krukke-projekt vil sætte kursen for nogle af de ting, jeg selv vil forsøge mig med næste år. For jeg er sikker på, at du har sans for ikke bare at dyrke mad i krukker - men smuk mad i krukker.

Jeg har for en gangs skyld ikke selv sået noget dette forår. Jo. Lathyrus Janet Scott (for den kan jeg ikke undvære), og synet af dine plantebabyer, fik det til at krible i fingrene, alt imens jeg tænkte: "hvad kan jeg nå at så sent?" :) Måske jeg skulle forbi Bilka i Hundige og se, om der stadigt var et par af dine nemme poser, som jeg kunne så på friland nu.

Jeg har besluttet, at nedlægge en del af mine krukker. Men det har jeg jo besluttet før. Det får du altid forpurret, for når jeg ser dine krukkearrangementer, kan jeg sjældent nære mig .........
Claus 5 år siden
Kære Nette, det er bestemt ikke for sent at så på friland. Bare kom i gang … Kh Claus
Bonnie 5 år siden
Kære Claus,
Jeg er meget imponeret over, hvor kraftige og lækre dine planter er, trods begrænset jord. Måske prikler - og potter jeg for hurtigt op, hvor mine (planter generelt) er slet ikke så kraftige, som dine. Hvilken temperatur er de sået ved? Jeg er måske også for hurtig til at så diverse ting, da pladsmanglen (og utålmodigheden) betyder, at jeg starter tidligt. Og så bemærker jeg de skarpe og smukke hække. Hilsen Bonnie
Claus 5 år siden
Kære Bonnie, Tak for dine roser. Det er svært at sige, hvilken temperatur, jeg sår ved. Det sker i drivhuset, og der svinger temperaturen jo. Kh Claus

Vinteropbevaring

03.11.2023 | Der er efterår, og vi er ved at pakke haven sammen. Der er meget at gøre, og i denne video, går jeg ’back stages’ og viser, hvordan der ser ud i væksthuset.

Jeg taler om vinteropbevaring af blandt andet dahliaer.

Oktoberhaven

06.10.2023 | Oktober er en travl måned her i haven, men der er alligevel tid til at nyde den blomstring, der stadig finder sted her sidst på havesæsonen.

I denne video præsenterer jeg nogle favoritter; ikke alene blomstrende, men også planter med smukt løv.

Hortensiaer i haven

06.09.2023 | Så er det blevet september, og hvis der er noget, jeg glæder mig over lige nu, så er det alle havens hortensiaer.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en have uden. I månedens video viser jeg nogle af mine favoritter.

The Sunken Garden

04.08.2023 | Nu er sensommeren begyndt, og i denne måneds video viser jeg rundt i The Sunken Garden – et af havens mange rum.

Lige nu er ikke alene hvide blomster - men også løv i varierende toner og former - i højsædet. Det er en stor glæde.

De uundværlige hække

06.07.2023 | De seneste sæsoner har jeg besøgt haver rundtomkring i Danmark, men nu har jeg besluttet mig for igen at vise lidt fra egen matrikel. Der sker jo hele tiden noget nyt. Her fortæller jeg om havens hække og øvrige strukturgivere. De er helt uundværlige som faste holdepunkter i haven.

Overdam planteskole

01.06.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Poul Petersen, Overdam Planteskole, i Hørsholm.
Det er er en virkelig kapacitet, jeg gæster. For Poul er kendt Ikke blot i Danmark og Europa men også ude i verden.

Ghita Krage

04.05.2023 | I denne måneds video besøger jeg Ghita Krage i Nordsjælland, hvor hun har skabt et sandt paradis. Jeg er meget betaget af havens design; de mange rum – som perler på en snor – og den helt unikke stemning. Er sikker på, at mange af jer vil blive inspirerede

Lisbet Kaare

06.04.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Lisbet Kaare. Og jeg tænker, at I vil give mig ret i, at Lisbets have er en ren perle. Der er altså noget helt unikt over kolonihaver. Og med Lisbets særlige evne for at indrette sig, bliver det sublimt.

Den naturlige have

03.02.2023 | Jeg er ret sikker på, at denne have vil tale til mange. For den naturlige stil med mange hjemmehørende planter - der er Tony Skovsendes særkende - er virkelig oppe i tiden.

Esthers have

02.02.2023 | En dejlig sommerdag i august 2022 besøgte jeg Esthers Have i Nordsjælland. Sikke et sted ... Og sikke en kvinde! Jeg har kendt Esther en del år efterhånden og sætter så stor pris på hende. Esther er simpelthen et livstykke.

Haven på Skønager

05.01.2023 | Der findes så mange dejlige haver rundtomkring i landet, og en af de mest bemærkelsesværdige er Haven på Skønager, lidt uden for Ribe. Den besøgte jeg en dejlig sommerdag, hvor roserne stod i fuldt flor.

Birthe og Ernst' have

01.12.2022 | En dejlig sommerdag først i juli besøgte jeg mine venner Birthe og Ernst Jensens have i Ribe. Det er et sandt rosenparadis skabt at to meget passionerede mennesker. Jeg har kendt Birthe og Ernst i mange år, og det er altid en glæde at gæste dem.
Preview

Iris have

03.11.2022 | 
I denne måneds video er jeg på besøg hos Iris i Esbjerg. Vi har kendt hinanden i rigtig mange år efterhånden, og jeg er så glad for, at jeg fik lov til at kommen indenfor havelågen og besøge hendes lille paradis.

Anette Holm

06.10.2022 | Så er turen kommet til Anette Holms charmerende have i Grindsted. Jeg må indrømme, at jeg ikke tidligere havde besøgt Anettes have, men jeg følte, at jeg kendte den, fordi Anette og jeg følger hinanden på Instagram. Og jeg blev i hvert fald ikke skuffet.

Haven i Hune 2. del

01.09.2022 | Min forrige film handlede om Anne Just og Claus Bonderups have - Haven i Hune. Der fortalte jeg om mit første møde med haven, Anne og Claus. Også denne måneds video har Haven i Hune som omdrejningspunkt, og her taler jeg med Erik og Lene - to af ildsjælene bag stedet.

Haven i Hune 1. del

04.08.2022 | Det er med særlig stor glæde, at jeg her præsenterer haven, der blev startskuddet til min haveinteresse. Nemlig Haven i Hune, skabt af Anne Just og Claus Bonderup. Glæd jer ...

Staudemarken

07.07.2022 | Det er altid dejligt at gæste ’gamle’ plantevenner, og det var da også et herligt gensyn med Tina fra Staudemarken, som jeg sammen med min fotograf, Katrine, besøgte for en uges tid siden. Her blev det til en herlig snak om planter og ’gamle dage’. Faktisk har Tina og jeg kendt hinanden i omkring 25 år.

Tivoli Friheden 2022

02.06.2022 | Denne måneds video handler Tivoli Friheden og den forårsbeplantning, som jeg for andet år i træk har skabt sammen med med parkens gartnere. Det er en stor glæde på den måde at få lov til at lege udenfor min egen parcel, og jeg er glad for de mange positive tilkendegivelser, jeg får, når jeg besøger parken.
Vis flere videoer