Log ind

Ugens video

Ugens video giver en mængde tips og informationer, som du ikke finder samlet andre steder. For eksempel: Hvordan sår og prikler man? Hvordan lægger man løg og knolde, opbygger et staudebed og måske laver en havebuket?

I nogle uger vil videoerne være ‛rejsebreve’, som jeg selv optager.

Krukkekøkkenhaven

20.06.2019 | I denne uges video viser jeg, hvordan jeg planter tomater i væksthuset og salat i krukkekøkkenhaven. Spændende projekter for sådan én som mig, der aldrig rigtigt har haft køkkenhave.

Det er helt vildt!

13.06.2019 | Det er det, der er lige nu; altså helt vildt … På den gode måde! Jeg elsker havens vilde udtryk. Den må gerne minde lidt om en frodig grøftekant. Holdt i skak af de stramme takshække.

Nu er det sommer

06.06.2019 | Som bekendt er juni årets første måned, og alting går så utrolig stærkt i haven. Planterne vokser og gror, så det er en hel lyst. At vi nu også har sommervejr, gør bare det hele endnu skønnere.

Årets sidste tulipaner

30.05.2019 | Snart er foråret ovre og dermed også tulipanerne. Det har været et flot og langvarigt flor i år, hvilket selvfølgelig skyldes det noget kolde vejr. I denne uges video skal I blandt andet se årets sidste tulipaner.

Planter, der slynger

23.05.2019 | I denne uges video er jeg i gang i væksthuset. Jeg planter slyngplanter - blandt andet den, der hedder Prinsesseskørt eller Rosenslynger. Jeg har også jordbærplanter klar, og der skal plantes bønner op ad espaliererne. Desuden skal I lige se nogle af tulipanerne igen.
Preview

Medio maj

16.05.2019 | År for år kan det svinge meget med tulipanblomstringen. Det handler naturligvis om, hvordan vejret arter sig. Det kolde forår, som vi har haft i år, gør, at tulipanerne stadig står i fuldt flor. I denne video skal I blandt andet se arrangementet på hovedtrappen.

Krukkekøkkenhaven

09.05.2019 | I denne uge skal I blandt andet ind i drivhuset. Vi har rigtig meget stående til udplantning i krukkekøkkenhaven. Der er kål og salat og også ærter, som jeg skal have plantet. Jeg ser i den grad frem til dette nye, spændende projekt.

Forår i The Sunken Garden

02.05.2019 | Der hersker stor aktivitet i haven. Vi har travlt, så alt tager sig ud fra sin bedste side til åben have for Haveklubbens Guldmedlemmer den 11. maj. The Sunken Garden er klar med masser af forårsvækster i krukker. Det er en stor glæde.

Havens redskaber

25.04.2019 | Det er en kendt sag, at det gør arbejdet noget lettere, når man har de rette hjælpemidler til rådighed. Her i haven har vi ikke den store 'maskinpark', men forskellige enkle redskaber, som jeg vil præsentere i denne uge.

Forårsgøremål

18.04.2019 | I denne uge i Haveklubben planter jeg Myosotis, forglemmigej. Et skønt navn og en skøn plante. Og så skal I også lige se den første magnolie, der er sprunget ud i haven. Den er den, der hedder 'Leonard Messel'.

Forårskrukker

11.04.2019 | 
Forårskrukkerne er sat frem nede ved vejen. Det er en fast tradition, og i denne uges video viser jeg, hvordan de tager sig ud her forholdsvist tidligt på sæsonen.

Blomstrende grøntsager

04.04.2019 | I denne uge skal jeg vise jer, hvordan jeg planter grøntsager direkte i jorden. Porrer, pastinakker og gulerødder. Og hvorfor gør jeg så det, vil nogle måske spørge. Jo det handler om, at jeg gerne vil have dem til at blomstre.

Tid til at gøde

28.03.2019 | Marts måned er en god tid at gøde haven på, og det er bestemt en fordel, at marts i år har været en meget fugtig måned, for så går det hurtigt med at få gødningen opløst, når den ligger på jorden.

Grøntsager i krukker

21.03.2019 | I denne uge handler det om min helt nye passion: Grøntsager i krukker. Det er et emne, jeg i den grad ser frem til at fordybe mig i, og ugens video er startskuddet. Jeg er ret sikker på, at det bliver begyndelsen på noget rigtigt spændende.

Herlige hornvioler

14.03.2019 | Der findes ikke mange forårsvækster, der er så herlige som hornvioler. Her i marts er de i handelen og klar til at blive plantet ud. De er så smukke og fås i mange farver. En stor fordel er desuden, at de også fint klarer nogle frostgrader.

Forårsbebudere

07.03.2019 | Primulaer er skønne, både ude og inde her i det tidlige forår. Der findes så mange forskellige arter og sorter i de mest indtagende farve. I denne uge besøger jeg Gartneriet Pedersen og får en snak med gartner Henning Pedersen.

Sørens vintergækker

28.02.2019 | I denne uge er jeg taget til Sorø for at besøge min gode ven Søren, som har den mest fantastiske kolonihave. Lige nu er der et overdådigt flor af vintergækker. Det er ikke mindre et mirakel!

Gartneriet Spiren

21.02.2019 | I denne uge skal I med en tur til Skælskør og på besøg hos Gartneriet Spiren, der er kendt viden om for det fantastiske udvalg af påskeklokker.
Det er ganske enkelt imponerende.
Vis flere videoer