Log ind

Du er ikke medlem, så du kan kun se et preview af klub-videoer. Men du kan altid se de gratis videoer nedenfor.

En tur i drivhuset

I dag er jeg rykket ind i det vinteropvarmede drivhus, hvor jeg vil vise lidt rundt. Men jeg viser selvfølgelig også, hvad der sker i haven. Det lune vejr gør, at vi stadig kan lave meget derude.

Kommentarer
Tina 4 år siden
Kæreste Claus Tak for endnu et dejligt indslag. Jeg vil høre omkring Verbena.Jeg købte 2 styk i Bilka i sommer som jeg plantede i en kæmpe krukke, kan jeg tage stiklinger eller tage planterne op til overvintring? Jeg har også et andet spørgsmål det er omkring Fritallaria Persica som jeg ofte har købt fra din serie, er de ligesom tulipaner at de kun kommer 1 år. Jeg har nemlig ikke oplevet andet men måske har det skyldes dyr eller jorden.
Det bliverfantastisk at følge dine olie planter , fantastisk flot løv.

knus Tina
Claus 4 år siden
Kære Tina, du kan godt tage stiklinger af verbena, men jeg tænker, at det nu er ved at være for sent at få dem til at slå rod. Det er bedre at flytte planterne ind til overvintring og så tage stiklinger til foråret. Og med hensyn til Fritillaria persica kan jeg fortælle, at den i mange tilfælde kun blomstrer første år. Desværre … Kh Claus
Tina 4 år siden
Kæreste Claus Tusinde tak Claus for råd og svar. Knus Tina
Anette 4 år siden
Tak for endnu en inspirerende video. Det er skønt, at der stadig er så meget, der blomstrer. Det gør det også her. Jeg har et stykke tid kigget efter frø af Engletrompet, men hidtil uden held. Jeg håber snart det lykkes, så jeg kan få Engletrompet i haven næste sommer. Det er lige på en regnvejrsdag som i dag, man begynder at lægge planer for næste år, og de første frø er allerede bestilt, og der står frøplanter og stiklinge i massevis i drivhuset og mistbænkene allerede.

Mange hilsener
Anette
Claus 4 år siden
Kære Anette, fantastisk, at du allerede har bestilt frø. Det er dejligt at være tidligt ude. Jeg skal også snart i gang. Engletrompet fra frø har jeg ingen erfaring med. Men det er supernemt at tage stiklinger, så hvis du til næste år køber en plante, kan du snart få flere. De bedste hilsner fra Claus
Anita 4 år siden
Kære Claus
Tak for en meget hyggelig video , det ser så flot ud med Olietræ og de andre mørkløvede blade og så står du lige med hestebønner og potter dem op , det ser altså så hyggeligt ud , det bliver spændende at se dem til foråret . Det ser godt ud med knopperne på magnolia træ , har da ikke lagt mærke til op der er knopper på mine magnolia men det kan ses efter . Nu vil jeg sætte mig til rette og se Vild med dans .
Rigtig god weekend til dig og jer allesammen
Kærlig hilsen Anita og Jørgen
Ps så tager vi da bare foredrag til foråret , håber så at alt er godt for os allesammen til den tid .
Claus 4 år siden
Kære Anita, stor tak fordi, du altid er så positiv og utrætteligt giver dig tid til at skrive. Jeg ved, hvor meget du har at gøre, men alligevel skriver du hyggelige kommentarer hver uge. Det sætter jeg stor pris på. Det er trist, at jeg bliver nødt til at udskyde foredragene, men lad os håbe på snarligt bedre tider. Kærlige hilsner fra Claus
Vickie 4 år siden
Kære Claus.
Tak for endnu en dejlig, altid positiv video. Alle der har en lidt øv dag burde se dine videoer. Du virker altid så positiv og glad. Tak for ideen med hestebønnerne. Jeg har jo store køkkenhaveplaner i år, og inspireret af dig, også i krukker. jeg har tre højbede, men de er slet ikke store nok til alle mine planer. Så ideen om køkkenhave i krukker gav mig jo lige pludselig uendelige muligheder. Jeg troede jeg først skulle så bønner inde til marts, men nu vil jeg da lige skynde mig at så og prikle nogle bønner. Jeg har en Hestebønne, Vica Faba, en der har små hjerteforme lyserøde bønner. Den er så sød og helt smuk. Så den vil jeg nu prøve at så. Godtnok en måned efter dine, men håber det går. Tanken om at sprede sit udbytte og sin høst ud over hele året fra køkkenhaven, er meget fascinerende. Så selvom du ville bruge dine som et smukt blomsterindslag sammen med tulipanerne til foråret, så kommer der jo også et udbytte. Så atter engang- tak for en dejlig hyggelig video. Fortryder ikke et sekund at jeg fandt Haveklubben. Mange mandagshilsner Vickie
Claus 4 år siden
Kære Vickie, Tak for din hyggelige kommentar. Jeg prøver altid ast være positiv og glad, men har selvfølgelig også 'øv-dage' ind imellem. Du kan roligt så hestebønner nu. Med det milde vejr, vi har, er det slet ikke for sent. Held og lykke. De bedste hilsner fra Claus
Bonnie 4 år siden
Skøn video. Den Olieplante er godt nok lækker. Sået fra frø. Imponerende, så store de allerede er. Kunne jeg godt være fristet til at prøve, men min vinteropbevaring er nok ikke varm nok. Jeg er også imponeret over, hvor store og kraftige hestebønner du havde før ompotning. Så lidt jord og plads, og alligevel. Tak for en dejlig tur i drivhuset.
Kh. Bonnie
Claus 4 år siden
Kære Bonnie, Tak for din hilsen. Ja, olieplanten er ret skøn, og nu er jeg bare spændt på, om jeg kan få den gennem vinteren. Det går nok lidt lettere med hestebønnerne. Kh Claus

Vinteropbevaring

03.11.2023 | Der er efterår, og vi er ved at pakke haven sammen. Der er meget at gøre, og i denne video, går jeg ’back stages’ og viser, hvordan der ser ud i væksthuset.

Jeg taler om vinteropbevaring af blandt andet dahliaer.

Oktoberhaven

06.10.2023 | Oktober er en travl måned her i haven, men der er alligevel tid til at nyde den blomstring, der stadig finder sted her sidst på havesæsonen.

I denne video præsenterer jeg nogle favoritter; ikke alene blomstrende, men også planter med smukt løv.

Hortensiaer i haven

06.09.2023 | Så er det blevet september, og hvis der er noget, jeg glæder mig over lige nu, så er det alle havens hortensiaer.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en have uden. I månedens video viser jeg nogle af mine favoritter.

The Sunken Garden

04.08.2023 | Nu er sensommeren begyndt, og i denne måneds video viser jeg rundt i The Sunken Garden – et af havens mange rum.

Lige nu er ikke alene hvide blomster - men også løv i varierende toner og former - i højsædet. Det er en stor glæde.

De uundværlige hække

06.07.2023 | De seneste sæsoner har jeg besøgt haver rundtomkring i Danmark, men nu har jeg besluttet mig for igen at vise lidt fra egen matrikel. Der sker jo hele tiden noget nyt. Her fortæller jeg om havens hække og øvrige strukturgivere. De er helt uundværlige som faste holdepunkter i haven.

Overdam planteskole

01.06.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Poul Petersen, Overdam Planteskole, i Hørsholm.
Det er er en virkelig kapacitet, jeg gæster. For Poul er kendt Ikke blot i Danmark og Europa men også ude i verden.

Ghita Krage

04.05.2023 | I denne måneds video besøger jeg Ghita Krage i Nordsjælland, hvor hun har skabt et sandt paradis. Jeg er meget betaget af havens design; de mange rum – som perler på en snor – og den helt unikke stemning. Er sikker på, at mange af jer vil blive inspirerede

Lisbet Kaare

06.04.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Lisbet Kaare. Og jeg tænker, at I vil give mig ret i, at Lisbets have er en ren perle. Der er altså noget helt unikt over kolonihaver. Og med Lisbets særlige evne for at indrette sig, bliver det sublimt.

Den naturlige have

03.02.2023 | Jeg er ret sikker på, at denne have vil tale til mange. For den naturlige stil med mange hjemmehørende planter - der er Tony Skovsendes særkende - er virkelig oppe i tiden.

Esthers have

02.02.2023 | En dejlig sommerdag i august 2022 besøgte jeg Esthers Have i Nordsjælland. Sikke et sted ... Og sikke en kvinde! Jeg har kendt Esther en del år efterhånden og sætter så stor pris på hende. Esther er simpelthen et livstykke.

Haven på Skønager

05.01.2023 | Der findes så mange dejlige haver rundtomkring i landet, og en af de mest bemærkelsesværdige er Haven på Skønager, lidt uden for Ribe. Den besøgte jeg en dejlig sommerdag, hvor roserne stod i fuldt flor.

Birthe og Ernst' have

01.12.2022 | En dejlig sommerdag først i juli besøgte jeg mine venner Birthe og Ernst Jensens have i Ribe. Det er et sandt rosenparadis skabt at to meget passionerede mennesker. Jeg har kendt Birthe og Ernst i mange år, og det er altid en glæde at gæste dem.
Preview

Iris have

03.11.2022 | 
I denne måneds video er jeg på besøg hos Iris i Esbjerg. Vi har kendt hinanden i rigtig mange år efterhånden, og jeg er så glad for, at jeg fik lov til at kommen indenfor havelågen og besøge hendes lille paradis.

Anette Holm

06.10.2022 | Så er turen kommet til Anette Holms charmerende have i Grindsted. Jeg må indrømme, at jeg ikke tidligere havde besøgt Anettes have, men jeg følte, at jeg kendte den, fordi Anette og jeg følger hinanden på Instagram. Og jeg blev i hvert fald ikke skuffet.

Haven i Hune 2. del

01.09.2022 | Min forrige film handlede om Anne Just og Claus Bonderups have - Haven i Hune. Der fortalte jeg om mit første møde med haven, Anne og Claus. Også denne måneds video har Haven i Hune som omdrejningspunkt, og her taler jeg med Erik og Lene - to af ildsjælene bag stedet.

Haven i Hune 1. del

04.08.2022 | Det er med særlig stor glæde, at jeg her præsenterer haven, der blev startskuddet til min haveinteresse. Nemlig Haven i Hune, skabt af Anne Just og Claus Bonderup. Glæd jer ...

Staudemarken

07.07.2022 | Det er altid dejligt at gæste ’gamle’ plantevenner, og det var da også et herligt gensyn med Tina fra Staudemarken, som jeg sammen med min fotograf, Katrine, besøgte for en uges tid siden. Her blev det til en herlig snak om planter og ’gamle dage’. Faktisk har Tina og jeg kendt hinanden i omkring 25 år.

Tivoli Friheden 2022

02.06.2022 | Denne måneds video handler Tivoli Friheden og den forårsbeplantning, som jeg for andet år i træk har skabt sammen med med parkens gartnere. Det er en stor glæde på den måde at få lov til at lege udenfor min egen parcel, og jeg er glad for de mange positive tilkendegivelser, jeg får, når jeg besøger parken.
Vis flere videoer