Log ind

Du er ikke medlem, så du kan kun se et preview af klub-videoer. Men du kan altid se de gratis videoer nedenfor.
Denne video kan ikke vises. Prøv at logge ind som medlem.

Farvel til dahliaerne

I dag har vi gang i det tunge maskineri. Vi er ved at tømme krukker for blandt andet dahliaer. De skal jo pakkes ned, inden det begynder at blive alt for koldt i vejret. Og det handler altså også om, at vi skal have krukkerne klar til alle forårsløgene. .

Kommentarer
Anita 5 år siden
Kære Claus
Det er en anderledes og meget spændende video i denne uge , spændende med Dahaliaerne , de minder jo om kartofler knoldene , ved ikke om man kan spise dem , har nu ikke tænkt mig at prøve .
Og så lige sommerfugle kløver , det vidste jeg ikke at det er til at tage små knolde op til næste år , for at lægge dem , så fik jeg lært det , har bare et spørgsmål , ville de komme til næste år hvis de ikke kom op af jorden ?
Tak for dejlig video altid en fornøjelse , nu vil jeg se Vild med dans .
Rigtig god weekend til dig og alle jer andre
Kærlig hilsen Anita og Jørgen
Claus 5 år siden
Kære Anita, ja, det med knoldene fra kløver tror jeg egentlig er ny viden for mange. Kh Claus
Ingrid 5 år siden
Hej Claus. Hyggeligt at se din efterårsklargøring. Det er jo et kæmpe arbejde I der er i gang med, men vi er jo også mange der får glæde af dine flotte sammensætninger. Jeg kom til at tænke på om du nogensinde har været nede ved ham i Boss (Emborgvej) med den store Georgin-have?? Han er en rigtig Dahlianørd :0) I ville rigtig kunne snakke.... Kærlig hilsen Ingrid Berger
Claus 5 år siden
Kære Ingrid, tak for dit tip om dahliahaven. Den vil jeg google. Kh Claus
Bonnie 5 år siden
Kære Claus.
Sikke et arbejde med at få alle de Dahlia-knolde op, renset og pakket ned. Tænkte på dig i sidste uge, hvor vi havde to nætter i træk med minus 5 grader. Alle mine (stakkels 8) Dahlia knolde røg - og jeg tænkte på om halvdelen af din have, havde lagt sig ned. Sådan så det nu ikke ud på videoen. Der må kunne være blevet en million buketter ud af alle de planter, der blev skilt ad.
På denne tid af året, hvor der gøres vinterklar - har jeg samme følelse som dig - at det også er forberedelse til næste haveår, som enhver gartner altid tror og håber på, bliver meget bedre end det forrige. Og det håber jeg da i hvert fald, at mine Dahlia blive næste år. Jeg vil forkæle dem mere.
Nu har jeg lige bestilt en masse løg i Bilka - så lige om lidt er jeg igang med flere forårsforberedelser.
Mange hilsner fra hende med den alt for lille have
Claus 5 år siden
Kære Bonnie, ja, jeg elsker denne årstid og at vide, at nu er kimen snart lagt til næste år. Jeg har også mange nye planer. Kh Claus
Anette 5 år siden
Hej Claus

Godt du har hjælp, for det må være et kæmpe arbejde at få alle dine Dahliaer gjort klar til vinteropbevaring. Jeg har ikke fået mine op endnu, da vi blev fristet af en tur til New England. Der står Dahliaerne stadig flot. Men de kommende par weekender står opgaverne på opgravning af Dahliaer og forberedelse af nye Dahliabede. Vil du afsløre, hvor du køber de sorte plastikkasser, du har dine Dahliaknolde i?

Mange hilsener
Anette

Claus 5 år siden
Kære Anette, kasserne er fra Belgien. Jeg får dem, når eg køber planter derfra. Men der findes så mange andre fine og brugbare. Prøv for eksempel Ikea. Dbh Claus
Iris 5 år siden
Kære Claus
Tak for kigget back stage, det er altid interessant at se hvor meget arbejde der ligger bag skønheden.
Jeg har prøvet at lade mine Oxalis knolde blive i krukken, klippe stilkene af, og opbevare krukken frostfri og uden væde, og først vande i foråret. Jeg har så skiftet jorden hvert andet år. Dalby Krukke muld. Mine knolde er 'Iron Cross'.
Kh Iris
Claus 5 år siden
Kære Iris - hyggeligt med en hilsen fra dig. Det er bestemt en god idé at lade oxalisknoldene blive i krukken og holde inde med vand. Kh Claus
Tina 5 år siden
Kæreste Claus Dejligt lige at få repeteret Dahlia sæsonslut. Det er svært at tage dem op når de stadig har så mange blomster, men der er jo også noget over havens sidste Dahlia buket. Tænker du har til et par vaser når I tager dem op. Knus Tina
Claus 5 år siden
Kære Tina, ja, jeg har haft til rigtig mange vaser. Men nu er det slut. Kh Claus

Vinteropbevaring

03.11.2023 | Der er efterår, og vi er ved at pakke haven sammen. Der er meget at gøre, og i denne video, går jeg ’back stages’ og viser, hvordan der ser ud i væksthuset.

Jeg taler om vinteropbevaring af blandt andet dahliaer.

Oktoberhaven

06.10.2023 | Oktober er en travl måned her i haven, men der er alligevel tid til at nyde den blomstring, der stadig finder sted her sidst på havesæsonen.

I denne video præsenterer jeg nogle favoritter; ikke alene blomstrende, men også planter med smukt løv.

Hortensiaer i haven

06.09.2023 | Så er det blevet september, og hvis der er noget, jeg glæder mig over lige nu, så er det alle havens hortensiaer.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en have uden. I månedens video viser jeg nogle af mine favoritter.

The Sunken Garden

04.08.2023 | Nu er sensommeren begyndt, og i denne måneds video viser jeg rundt i The Sunken Garden – et af havens mange rum.

Lige nu er ikke alene hvide blomster - men også løv i varierende toner og former - i højsædet. Det er en stor glæde.

De uundværlige hække

06.07.2023 | De seneste sæsoner har jeg besøgt haver rundtomkring i Danmark, men nu har jeg besluttet mig for igen at vise lidt fra egen matrikel. Der sker jo hele tiden noget nyt. Her fortæller jeg om havens hække og øvrige strukturgivere. De er helt uundværlige som faste holdepunkter i haven.

Overdam planteskole

01.06.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Poul Petersen, Overdam Planteskole, i Hørsholm.
Det er er en virkelig kapacitet, jeg gæster. For Poul er kendt Ikke blot i Danmark og Europa men også ude i verden.

Ghita Krage

04.05.2023 | I denne måneds video besøger jeg Ghita Krage i Nordsjælland, hvor hun har skabt et sandt paradis. Jeg er meget betaget af havens design; de mange rum – som perler på en snor – og den helt unikke stemning. Er sikker på, at mange af jer vil blive inspirerede

Lisbet Kaare

06.04.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Lisbet Kaare. Og jeg tænker, at I vil give mig ret i, at Lisbets have er en ren perle. Der er altså noget helt unikt over kolonihaver. Og med Lisbets særlige evne for at indrette sig, bliver det sublimt.

Den naturlige have

03.02.2023 | Jeg er ret sikker på, at denne have vil tale til mange. For den naturlige stil med mange hjemmehørende planter - der er Tony Skovsendes særkende - er virkelig oppe i tiden.

Esthers have

02.02.2023 | En dejlig sommerdag i august 2022 besøgte jeg Esthers Have i Nordsjælland. Sikke et sted ... Og sikke en kvinde! Jeg har kendt Esther en del år efterhånden og sætter så stor pris på hende. Esther er simpelthen et livstykke.

Haven på Skønager

05.01.2023 | Der findes så mange dejlige haver rundtomkring i landet, og en af de mest bemærkelsesværdige er Haven på Skønager, lidt uden for Ribe. Den besøgte jeg en dejlig sommerdag, hvor roserne stod i fuldt flor.

Birthe og Ernst' have

01.12.2022 | En dejlig sommerdag først i juli besøgte jeg mine venner Birthe og Ernst Jensens have i Ribe. Det er et sandt rosenparadis skabt at to meget passionerede mennesker. Jeg har kendt Birthe og Ernst i mange år, og det er altid en glæde at gæste dem.
Preview

Iris have

03.11.2022 | 
I denne måneds video er jeg på besøg hos Iris i Esbjerg. Vi har kendt hinanden i rigtig mange år efterhånden, og jeg er så glad for, at jeg fik lov til at kommen indenfor havelågen og besøge hendes lille paradis.

Anette Holm

06.10.2022 | Så er turen kommet til Anette Holms charmerende have i Grindsted. Jeg må indrømme, at jeg ikke tidligere havde besøgt Anettes have, men jeg følte, at jeg kendte den, fordi Anette og jeg følger hinanden på Instagram. Og jeg blev i hvert fald ikke skuffet.

Haven i Hune 2. del

01.09.2022 | Min forrige film handlede om Anne Just og Claus Bonderups have - Haven i Hune. Der fortalte jeg om mit første møde med haven, Anne og Claus. Også denne måneds video har Haven i Hune som omdrejningspunkt, og her taler jeg med Erik og Lene - to af ildsjælene bag stedet.

Haven i Hune 1. del

04.08.2022 | Det er med særlig stor glæde, at jeg her præsenterer haven, der blev startskuddet til min haveinteresse. Nemlig Haven i Hune, skabt af Anne Just og Claus Bonderup. Glæd jer ...

Staudemarken

07.07.2022 | Det er altid dejligt at gæste ’gamle’ plantevenner, og det var da også et herligt gensyn med Tina fra Staudemarken, som jeg sammen med min fotograf, Katrine, besøgte for en uges tid siden. Her blev det til en herlig snak om planter og ’gamle dage’. Faktisk har Tina og jeg kendt hinanden i omkring 25 år.

Tivoli Friheden 2022

02.06.2022 | Denne måneds video handler Tivoli Friheden og den forårsbeplantning, som jeg for andet år i træk har skabt sammen med med parkens gartnere. Det er en stor glæde på den måde at få lov til at lege udenfor min egen parcel, og jeg er glad for de mange positive tilkendegivelser, jeg får, når jeg besøger parken.
Vis flere videoer