Log ind

Du er ikke medlem, så du kan kun se et preview af klub-videoer. Men du kan altid se de gratis videoer nedenfor.

Gartneriet Spiren

I denne uge skal I med en tur til Skælskør og på besøg hos Gartneriet Spiren, der er kendt viden om for det fantastiske udvalg af påskeklokker.

Det er ganske enkelt imponerende.

Kommentarer
Frederik 5 år siden
Fantastisk fin reportage! Tak for den ☀️
Claus 5 år siden
Kære Frederik, Selv tak. De bedste hilsner fra Claus

mie 5 år siden
Vi er i den heldige situation, at vi skal besøge Spiren med haveforeningen d. 2.marts.Efter at have set din hilsen, er lysten og inspirationen bare vokset! En ting undrer mig lidt. Den kridhvide Heleborus Niger, julerosen, er ikke så tydelig hos Spiren. Du har lært os, at alle, der ikke er h ide, er påske klokker. Har jeg forstået det rigtigt? Tak for de fantastisk smukke billeder.
Mvh Mie Holm Nielsen.
Claus 5 år siden
Kære Mie, I kan roligt glæde jer til besøget. Når den kridhvide julerose ikke er med her, så er det netop fordi, at den jo blomstrer til jul! Du skal lige være opmærksom på, at der også findes hvide påskeklokker. De bedste hilsner fra Claus

Lotte 5 år siden
Kære Claus. Sikke dit tøj matcher. Meget stiligt. Tak for en rigtig dejlig video. Jeg må da besøge Spiren. I vores have har vi også påskeklokker, og jeg kan se, at der er mange små bitte frøsåede planter i bunden af bedet.. De står meget tæt. Skal jeg tynde ud i dem eller klarer de denne opgave selv? Jeg er meget i tvivl; vil jo ikke så gerne ødelægge de nye planter. Kh Lotte
Claus 5 år siden
Kære Lotte, hvis der er tale om små kimplanter, skal du ikke gøre noget endnu. Men hvis det er planter med genkendeligt helleborus-løv, vil det være en god ide at grave dem op, plante dem i individuelle potter og så plante dem ud i bedene igen, når de fylder potterne ud. Evt. først næste år. Kærlig hilsen Claus
Jette 5 år siden
Kære Claus.
Jeg besøgte Spiren for en 5-6 år siden og var lige så begejstret som du. Jeg købte 3 kan jeg huske, men kunne have fyldt hele bussen (et blomsterbinder hold). Det var også svært at komme derfra, netop fordi man hele tiden fik øje på en ny variation. Jeg har stadig planterne fra den gang og har så fyldt lidt mere op med køb fra supermarkedet. Jeg holder øje med om bierne får lavet nye "afarter" i min have.
Jeg glæder mig til at høre om din nye bog.

Mange hilsener fra Jette.
Claus 5 år siden
Kære Jette, Ja, det er spændende med afarterne. Og jeg skal nok fortælle mere om min nye bog. De bedste hilsner fra Claus
Helle 5 år siden
Kære Claus.
Tusind tak for turen til spiren.
Vi besøger stedet hvert år og man kan næsten købe sig fattig hos Marianne som er så sød og sprudlende at snakke med.
Mange af vores påskeklokker har blomstret lang tid og det er vidunderligt at se på.
Mange hilsner fra Helle.🌸🌸
Claus 5 år siden
Kære Helle, vi kan hurtigt blive enige om, at påskeklokker er skønne. De bedste hilsner fra Claus
Anita 5 år siden
Kære Claus
Sikke en fortryllede haveklub video , smukt , og den skønne lille kat ikke at forglemme , hyggeligt at den kan komme med på video . Jeg har desværre aldrig været der , det ku være jeg skulle arbejde på at komme der , herfra Odense er der jo ikke så langt tror nok min gamle bil kan klare turen .
Vi har haft travlt i denne uge mandag sku vi rydde den ene stue , tirsdag kom maler og male , oprydning og vaske af og sætte på plads , det tager tid men vi er glade for resultat , det er blevet rosa farve på to væge og hvid på resten , så jeg er lidt træt , og så skal vi i byen i eftermiddag til kaffe og kage vores yngste datter og svigersøn er lige flytte i deres nyebyggede hus , med en bar have , det bliver spændende hvad de vil med haven , holder mig lidt tilbage med hvad jeg syntes , det skal jo være deres , men har dog en stor krukke med tulipaner til dem , det ville de gerne ha .
Tak for den fortryllende tur i Gartneriet med påskeklokker i denne uge .
Ha en fortsat dejlig weekend til dig og alle jer andre .
Kærlig hilsen Anita og Jørgen
Claus 5 år siden
Kære Anita, tak for dejligt kommentar. Du må altså altså tage en tur til Spiren. Mon ikke Jørgen vil tage med? Kærlig hilsen Claus
Lisbeth 5 år siden
Hvor skønt - gid jeg kunne skrue flere ned i min lille bitte have!!!
Eliane 5 år siden
Kære Claus.
Hvor ser du godt ud. Frisk og sprudlende. Tak for en vidunderlig tur i Spiren. Hvor er de skønne alle sammen, jeg ville også fylde bilen hvis jeg kom derover. Man kan jo altid få plads til en krukke mere, hvis de ikke kan være i højbedene.
Jeg har lige været i haven og klippe stauder ned, og dér i en stor krukke pibler små planter frem og skiltet siger "Rød Kvan", frø vi har fået af dig. Åhh, vi der har have, har så mange glæder.
Kærlige tanker fra John og Eliane
Claus 5 år siden
Kære Eliane, det er så dejligt med en hilsen fra jer. Også at høre, hvad du/I er i gang med. Kærlige hilsner til jer begge fra Claus
Michael 5 år siden
Hej Claus. Et gartneri er nu taknemmelig medalle de blomstrende farver, og med de temperaturer vi har udenfor sker det noget i en hurtig forvandling. glæder mig til vi for alvor kommer i gang.
Lige noget andet Claus. Glem nu ikke din hjemmeside. Når jeg anbefaler venner at blive medlem af din haveklub, skal det første de ser ikke være et opslag der er næsten et år gammel (April måned 2018). Før i tiden lagde du mange flere spændende ting derud. Nu sker det kun, hvis man er logget ind på haveklubben.
Fortsat god dag.
Claus 5 år siden
Kære Michael,

Tak for din mail. Dejligt, at du kan lide videoen fra Gartneriet Spiren.

Du skriver, at når du henviser venner til Haveklubben, skal de ikke mødes af gamle indlæg på min hjemmeside/blog. Men de ting har da slet ikke noget med hinanden at gøre …

Der er hver uge nyt i Haveklubben, og det er vel det, det handler om, hvis man vil være medlem. Som det er nu, ligger der over 100 videoer i arkivet. Desuden lægger jeg på Instagram og Facebook dagligt. Blogverdenen har ændret sig meget, og der er ikke den aktivitet der, som der var engang.

Jeg bliver nødt til at prioritere. Jeg arbejder 12-14 timer dagligt – også i weekends. Og det er ikke en overdrivelse!

Jeg vil lige nævne, at jeg er ved at få hjemmesiden/bloggen over på en anden platform, da det med den nuværende er meget svært at publicere. Når det er sket, vil jeg begynde at poste der igen; men slet ikke i samme frekvens som i ’gamle dage’.

Håber, at du forstår.

De bedste hilsner fra Claus
Tina 5 år siden
Kæreste Claus Tak for det dejlige besøg hos Marianne. Jeg nåede ikke selv forbi til Vintergæk festival , måtte bestille lidt hos hende istedet. Men det fungerer jo også fint , Marianne er sød til at sende billleder så man kan vælge . Knus Tina
Michael 5 år siden
Et fantastisk paradis udenfor Skælskør.. har besøgt Marianne og hendes fantastiske medarbejdere de sidste 4 år til vintergækkefestival
I år blev det i en 52 personers bus fra Nordjylland med opsamling i Jylland og på Fyn.. er sikker på vi skal afsted næste år, gækkerne og de smukke påskeklokker lokker og ikke mindst den hjertevarme modtagelse vi får, når vi ankommer til gartneriet 😊
Hvis du/I har interesse, så har jeg en hyggelig gruppe for løg'o'holics på facebook som hedder Blomsterløget 😊
Claus 5 år siden
Kære Michael, Tak for din hilsen … Dbh Claus
Ninna 5 år siden
Åh hvor er det ærgeligt at der er så langt til Skælskør. Hvor er de bare flotte, og så holder de længe, skønne i staudebedet og krukker. Må have nogle flere af dem.
Hvor er det dejligt at du tager os med til alle disse skønne steder, tak for det.
Hilsen fra Lønstrup. Ninna

Vinteropbevaring

03.11.2023 | Der er efterår, og vi er ved at pakke haven sammen. Der er meget at gøre, og i denne video, går jeg ’back stages’ og viser, hvordan der ser ud i væksthuset.

Jeg taler om vinteropbevaring af blandt andet dahliaer.

Oktoberhaven

06.10.2023 | Oktober er en travl måned her i haven, men der er alligevel tid til at nyde den blomstring, der stadig finder sted her sidst på havesæsonen.

I denne video præsenterer jeg nogle favoritter; ikke alene blomstrende, men også planter med smukt løv.

Hortensiaer i haven

06.09.2023 | Så er det blevet september, og hvis der er noget, jeg glæder mig over lige nu, så er det alle havens hortensiaer.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en have uden. I månedens video viser jeg nogle af mine favoritter.

The Sunken Garden

04.08.2023 | Nu er sensommeren begyndt, og i denne måneds video viser jeg rundt i The Sunken Garden – et af havens mange rum.

Lige nu er ikke alene hvide blomster - men også løv i varierende toner og former - i højsædet. Det er en stor glæde.

De uundværlige hække

06.07.2023 | De seneste sæsoner har jeg besøgt haver rundtomkring i Danmark, men nu har jeg besluttet mig for igen at vise lidt fra egen matrikel. Der sker jo hele tiden noget nyt. Her fortæller jeg om havens hække og øvrige strukturgivere. De er helt uundværlige som faste holdepunkter i haven.

Overdam planteskole

01.06.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Poul Petersen, Overdam Planteskole, i Hørsholm.
Det er er en virkelig kapacitet, jeg gæster. For Poul er kendt Ikke blot i Danmark og Europa men også ude i verden.

Ghita Krage

04.05.2023 | I denne måneds video besøger jeg Ghita Krage i Nordsjælland, hvor hun har skabt et sandt paradis. Jeg er meget betaget af havens design; de mange rum – som perler på en snor – og den helt unikke stemning. Er sikker på, at mange af jer vil blive inspirerede

Lisbet Kaare

06.04.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Lisbet Kaare. Og jeg tænker, at I vil give mig ret i, at Lisbets have er en ren perle. Der er altså noget helt unikt over kolonihaver. Og med Lisbets særlige evne for at indrette sig, bliver det sublimt.

Den naturlige have

03.02.2023 | Jeg er ret sikker på, at denne have vil tale til mange. For den naturlige stil med mange hjemmehørende planter - der er Tony Skovsendes særkende - er virkelig oppe i tiden.

Esthers have

02.02.2023 | En dejlig sommerdag i august 2022 besøgte jeg Esthers Have i Nordsjælland. Sikke et sted ... Og sikke en kvinde! Jeg har kendt Esther en del år efterhånden og sætter så stor pris på hende. Esther er simpelthen et livstykke.

Haven på Skønager

05.01.2023 | Der findes så mange dejlige haver rundtomkring i landet, og en af de mest bemærkelsesværdige er Haven på Skønager, lidt uden for Ribe. Den besøgte jeg en dejlig sommerdag, hvor roserne stod i fuldt flor.

Birthe og Ernst' have

01.12.2022 | En dejlig sommerdag først i juli besøgte jeg mine venner Birthe og Ernst Jensens have i Ribe. Det er et sandt rosenparadis skabt at to meget passionerede mennesker. Jeg har kendt Birthe og Ernst i mange år, og det er altid en glæde at gæste dem.
Preview

Iris have

03.11.2022 | 
I denne måneds video er jeg på besøg hos Iris i Esbjerg. Vi har kendt hinanden i rigtig mange år efterhånden, og jeg er så glad for, at jeg fik lov til at kommen indenfor havelågen og besøge hendes lille paradis.

Anette Holm

06.10.2022 | Så er turen kommet til Anette Holms charmerende have i Grindsted. Jeg må indrømme, at jeg ikke tidligere havde besøgt Anettes have, men jeg følte, at jeg kendte den, fordi Anette og jeg følger hinanden på Instagram. Og jeg blev i hvert fald ikke skuffet.

Haven i Hune 2. del

01.09.2022 | Min forrige film handlede om Anne Just og Claus Bonderups have - Haven i Hune. Der fortalte jeg om mit første møde med haven, Anne og Claus. Også denne måneds video har Haven i Hune som omdrejningspunkt, og her taler jeg med Erik og Lene - to af ildsjælene bag stedet.

Haven i Hune 1. del

04.08.2022 | Det er med særlig stor glæde, at jeg her præsenterer haven, der blev startskuddet til min haveinteresse. Nemlig Haven i Hune, skabt af Anne Just og Claus Bonderup. Glæd jer ...

Staudemarken

07.07.2022 | Det er altid dejligt at gæste ’gamle’ plantevenner, og det var da også et herligt gensyn med Tina fra Staudemarken, som jeg sammen med min fotograf, Katrine, besøgte for en uges tid siden. Her blev det til en herlig snak om planter og ’gamle dage’. Faktisk har Tina og jeg kendt hinanden i omkring 25 år.

Tivoli Friheden 2022

02.06.2022 | Denne måneds video handler Tivoli Friheden og den forårsbeplantning, som jeg for andet år i træk har skabt sammen med med parkens gartnere. Det er en stor glæde på den måde at få lov til at lege udenfor min egen parcel, og jeg er glad for de mange positive tilkendegivelser, jeg får, når jeg besøger parken.
Vis flere videoer