Log ind

Du er ikke medlem, så du kan kun se et preview af klub-videoer. Men du kan altid se de gratis videoer nedenfor.

Lottes have

Lotte er endnu en af de haveejere, jeg præsenterer i min bog: 'Små haver. Store drømme'. Og hendes have i Valby er i sin egen klasse. Tænk en gang; blot 70 kvadratmeter og ikke mindre end syv haverum. Det er helt fortryllende.

.

Kommentarer
Jytte 5 år siden
Hvor er hun sød Charlotte, og hvilken yndig fantasi! Jeg bliver helt henført og ville ønske, at jeg havde overskud til at gå i gang med rafter og vinduer og, hvad har vi. Tak til jer begge
og Happy Gardening
til alle i klubbern
Jytte
Jytte 5 år siden
Undskyld Lotte, at jeg kom til at give dig et halvt forkert navn :) Det er nok, fordi min datter hedder Charlotte; men det er nu stadig en helt vindunderlig lille plet, du har skabt.
Claus 5 år siden
Kære Jytte, du er sørme ikke den eneste, der kommer til at bytte rundt på navne. Det kommer jeg også nogle gange til. Kh Claus. NB. Lotter er både sød og meget kreativ
Ingegerd 5 år siden
Tack för alla fina , inspirerande besök i andra trädgårdar med olika stilar. Fint att se det vackra i det som inte alltid är perfekt , som i den här trädgården.
Allt gott!
Ingegerd
Claus 5 år siden
Kære Ingegerd, tak for dine rosende ord. Kh Claus
Ulla 5 år siden
Sikke en dejlig video af Lottes fine lille have. Det er imponerende og inspirerende hvor meget hun har fået ud af så få kvadratmeter. Kh Ulla/have02
Claus 5 år siden
Kære Ulla, ja, det er helt utroligt, hvad Lotte har skabt. Kh Claus
Anette 5 år siden
Tak for en perlerække af inspirerende “havebesøg” 🤩
Ideer flyver rundt i mit hovede lige nu
De bedste hilsner Anette
Claus 5 år siden
Kære Anette, det er skønt at blive inspireret af andres haver. Dbh Claus
Bonnie 5 år siden
Tusind tak, for en dejlig rundvisning. Jeg kender jo godt Lottes have fra IG, men det er noget helt andet at gå lov til at være med live. Det er nogle voldsomt lækre høns - og hvis vi måtte have høns i vores haveforening, så havde jeg også nogle. Flot video - som altid. Mange hilsner Bonnie
Claus 5 år siden
Kære Bonnie, jeg er også helt forelsket i hønsene. Kh Claus
Anita 5 år siden
Kære Claus
Sikke dog en eventyr have , så anderledes, sjov og vældig inspirende , men har jo bogen , den er så sjov haven , utroeligt at planterne gror så flot , hønsene de er da bare så sjove og fine , kagen er da også en lækker en som den lå der og nyder livet, kaniner havde vi også som børn , børn er glade for dem.
Tak for et fantastisk havebesøg i dag , skønt at se haven på det her tidspunkt af året også , flot som altid , vil også sige tak for din gæstfrihed og at du altid deler din planteglæde og haveglæde også .
Vil lige spørge om du ku tænke dig at se min have , sådan rigtig på et tidspunkt du ku tænke dig ?
Jeg har jo været på havebesøg en del gange efterhånden .
Fortsat god weekend til dig og alle jer andre .
Kærlig hilsen Anita og Jørgen
Claus 5 år siden
Kære Anita, tak for din hilsen. Jeg skriver til dig, når jeg kommer til Fyn, men det bliver nok først næste år. Der er så meget lige nu. Jeg er i gang med bogskriveri. Kh Claus
Dorrit 5 år siden
Hej. Sikke en skønhave. Det er nogle dejlige videoer du laver. Min mand og jeg besøgte din have i lørdags - en dejlig oplevelse. Du har virkelig en skøn have, hvor man som gæst føler sig velkommen. Vi har en grund på ca 1500 kvadratmeter, hvor forhaven trænger til fornyelse, så besøget hos dig gav os ny energi og nogle gode ideer. En tak til dine gartner og dig for en dejlig eftermiddag.
Venlig hilsen
Dorrit og Jacob

Claus 5 år siden
Kære Dorrit og Jacob, Tak for jeres besøg. Det var hyggeligt at hilse på jer. Er glad for, at I bliver inspirerede. Dbh Claus
Tina 5 år siden
Kæreste Claus En skøn lille plet med masser af inspiration, interessant at høre om hønseracen, måske man skulle vælge den?
Det er imponerende at se hvad Lotte kan få ud af sine 70 kvm. Knus Tina
Karen 4 år siden
kære Claus Dalby.
Ja også denne have var skøn. Jeg nyder her i den ikke særlig kolde vinter at se Dine havebesøg igen og igen . Dejligt at se så mange udgaver af haver der er i lille Dannevang og faktisk at der bare skal fri fantasi til for at skabe eventyr - så skønt. Hvordan har Du egentlig udvalgt de haver Du har besøgt ? Jeg er så glad for at man kan hente de enkelte videoer og se dem igen og igen. Det er en stor inspiration for mig. Tak skal Du have.
Bedste hilsner
Karen Søborg

Vinteropbevaring

03.11.2023 | Der er efterår, og vi er ved at pakke haven sammen. Der er meget at gøre, og i denne video, går jeg ’back stages’ og viser, hvordan der ser ud i væksthuset.

Jeg taler om vinteropbevaring af blandt andet dahliaer.

Oktoberhaven

06.10.2023 | Oktober er en travl måned her i haven, men der er alligevel tid til at nyde den blomstring, der stadig finder sted her sidst på havesæsonen.

I denne video præsenterer jeg nogle favoritter; ikke alene blomstrende, men også planter med smukt løv.

Hortensiaer i haven

06.09.2023 | Så er det blevet september, og hvis der er noget, jeg glæder mig over lige nu, så er det alle havens hortensiaer.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en have uden. I månedens video viser jeg nogle af mine favoritter.

The Sunken Garden

04.08.2023 | Nu er sensommeren begyndt, og i denne måneds video viser jeg rundt i The Sunken Garden – et af havens mange rum.

Lige nu er ikke alene hvide blomster - men også løv i varierende toner og former - i højsædet. Det er en stor glæde.

De uundværlige hække

06.07.2023 | De seneste sæsoner har jeg besøgt haver rundtomkring i Danmark, men nu har jeg besluttet mig for igen at vise lidt fra egen matrikel. Der sker jo hele tiden noget nyt. Her fortæller jeg om havens hække og øvrige strukturgivere. De er helt uundværlige som faste holdepunkter i haven.

Overdam planteskole

01.06.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Poul Petersen, Overdam Planteskole, i Hørsholm.
Det er er en virkelig kapacitet, jeg gæster. For Poul er kendt Ikke blot i Danmark og Europa men også ude i verden.

Ghita Krage

04.05.2023 | I denne måneds video besøger jeg Ghita Krage i Nordsjælland, hvor hun har skabt et sandt paradis. Jeg er meget betaget af havens design; de mange rum – som perler på en snor – og den helt unikke stemning. Er sikker på, at mange af jer vil blive inspirerede

Lisbet Kaare

06.04.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Lisbet Kaare. Og jeg tænker, at I vil give mig ret i, at Lisbets have er en ren perle. Der er altså noget helt unikt over kolonihaver. Og med Lisbets særlige evne for at indrette sig, bliver det sublimt.

Den naturlige have

03.02.2023 | Jeg er ret sikker på, at denne have vil tale til mange. For den naturlige stil med mange hjemmehørende planter - der er Tony Skovsendes særkende - er virkelig oppe i tiden.

Esthers have

02.02.2023 | En dejlig sommerdag i august 2022 besøgte jeg Esthers Have i Nordsjælland. Sikke et sted ... Og sikke en kvinde! Jeg har kendt Esther en del år efterhånden og sætter så stor pris på hende. Esther er simpelthen et livstykke.

Haven på Skønager

05.01.2023 | Der findes så mange dejlige haver rundtomkring i landet, og en af de mest bemærkelsesværdige er Haven på Skønager, lidt uden for Ribe. Den besøgte jeg en dejlig sommerdag, hvor roserne stod i fuldt flor.

Birthe og Ernst' have

01.12.2022 | En dejlig sommerdag først i juli besøgte jeg mine venner Birthe og Ernst Jensens have i Ribe. Det er et sandt rosenparadis skabt at to meget passionerede mennesker. Jeg har kendt Birthe og Ernst i mange år, og det er altid en glæde at gæste dem.
Preview

Iris have

03.11.2022 | 
I denne måneds video er jeg på besøg hos Iris i Esbjerg. Vi har kendt hinanden i rigtig mange år efterhånden, og jeg er så glad for, at jeg fik lov til at kommen indenfor havelågen og besøge hendes lille paradis.

Anette Holm

06.10.2022 | Så er turen kommet til Anette Holms charmerende have i Grindsted. Jeg må indrømme, at jeg ikke tidligere havde besøgt Anettes have, men jeg følte, at jeg kendte den, fordi Anette og jeg følger hinanden på Instagram. Og jeg blev i hvert fald ikke skuffet.

Haven i Hune 2. del

01.09.2022 | Min forrige film handlede om Anne Just og Claus Bonderups have - Haven i Hune. Der fortalte jeg om mit første møde med haven, Anne og Claus. Også denne måneds video har Haven i Hune som omdrejningspunkt, og her taler jeg med Erik og Lene - to af ildsjælene bag stedet.

Haven i Hune 1. del

04.08.2022 | Det er med særlig stor glæde, at jeg her præsenterer haven, der blev startskuddet til min haveinteresse. Nemlig Haven i Hune, skabt af Anne Just og Claus Bonderup. Glæd jer ...

Staudemarken

07.07.2022 | Det er altid dejligt at gæste ’gamle’ plantevenner, og det var da også et herligt gensyn med Tina fra Staudemarken, som jeg sammen med min fotograf, Katrine, besøgte for en uges tid siden. Her blev det til en herlig snak om planter og ’gamle dage’. Faktisk har Tina og jeg kendt hinanden i omkring 25 år.

Tivoli Friheden 2022

02.06.2022 | Denne måneds video handler Tivoli Friheden og den forårsbeplantning, som jeg for andet år i træk har skabt sammen med med parkens gartnere. Det er en stor glæde på den måde at få lov til at lege udenfor min egen parcel, og jeg er glad for de mange positive tilkendegivelser, jeg får, når jeg besøger parken.
Vis flere videoer