Denne video kan ikke vises. Prøv at logge ind som medlem.
Maj-haven
Så blev det maj, og det er en ren fornøjelse at være haveejer. Altså lige bortset fra, at det har været så tørt så tørt. Men i dag, torsdag den 22. maj kom regnen endelig, og heldigvis tyder det på, at vi får en række dage med stille silende regn. Det er en stor glæde.
Og mange tak for sidst, hvor jeg besøgte din have sammen med min søster. Det var også en fantastisk dejlig dag.
God dag til dig.
Mvh Karen fra Bogense
Så hyggeligt at du har lyst til at kigge med her - tak for det, og også mange tak for besøget til åben have. Dejligt at høre at du og din søster nød at være her.
De bedste hilsner fra Claus
Hvor er det fortryllende i lige netop terassehaven og jeg mener at huske nu du nævner at der er 5-6 år siden den blev indrettet - det må være 7 år siden for da vi var på besøg i maj månede da vi kørte derfra skulle vi hente Felix - men jeg kan jo også huske forkert .
Det er altså bare en dejlig plads og krukkevæksterne er så flotte og så bliver man da blæst bagover af alle de ramsløg det ser imponerende ud , der er et sted jeg går med Felix mystisk nok er der ikke ret mange ramsløg i år , men det er jo natur . Vi glæder os til at besøge dig i haven d17.8 kl 10 det bliver godt . Tak for dejlig video .
Kærlig hilsen Anita og Jørgen
Jeg glæder mig bestemt også til jeres besøg her i haven til august - det er altid dejligt at se jer. Til den tid er der fuld gang i dahliaerne, som vi netop nu potter om.
Tiden flyver, så det kan også sagtens være mig, der husker et år forkert i forhold til etableringen af Terrassehaven.
Kærlig hilsen herfra
Tusind tak for din rundvisning. Skønt at se det hele, men særligt Skovhaven. Den der Smyrnum må jeg se lidt nærmere på.
Engang jeg besøgte din have, forelskede jeg mig i en lime Blære Spirea. Her blomstrer de lige nu, ja for jeg måtte jo selv have et par. Har også dem med brun/orangerøde blade. De giver så smukt en kontrast til hinanden. Ja, sådan har du inspireret til erhvervelse af mange skønne planter.
Og i år har jeg Bronzeblad, efter tre forsøg ....
Tusind tak for turen.
Knus Iris
Det er mig, der takker, fordi du kigger med.
Smyrnium er en utroligt fin plante, som jeg slet ikke vil undvære, den kan varmt anbefales. Det samme gælder for Blærespiræa, som jeg kan høre, at du også er rigtig glad for - den er perfekt som selskabsplante i stort set alle sammenhænge.
Godt at høre, at du er lykkedes med Bronzeblad - endnu en fin 'pauseplante'.
Kærlig hilsen Claus