Log ind

Du er ikke medlem, så du kan kun se et preview af klub-videoer. Men du kan altid se de gratis videoer nedenfor.

Planting og såning

Der er ingen tvivl om, at forårsmånederne er de travleste i haven. Sådan er det i hvert fald her. Men man skal som bekendt yde, før man kan nyde, og det har jeg heller ikke det fjerneste imod. I denne uge handler det om både plantning og såning..

Kommentarer
Karen 4 år siden
Dejligt som altid,ja- corona sætter sine spor allevegne. Men når alle trængslerne skal lidt på afstand må vi en tur i haven og dette forår har da været fantastisk. Godt at vi nu har fået lidt vand, her har det styrtet ned hele dagen mer eller mindre. (2860) En skam Din krukkeudstilling på Sofiero er aflyst, jeg ville gerne have lavet en lille forårsudflugt til det svenske for at se den , men det må blive en anden gang. Fortsat dejligt forår til Dig og tak for hyggelig video endnu engang. Bedste hilsner
Karen, Søborg
Claus 4 år siden
Kære Karen, udstillingen på Sofiero er ikke aflyst. Den kører i bedste velgående, og jeg får mange reaktioner fra mine svenske venner og følgere. Tak for din hilsen. Kh Claus
Tina 4 år siden
Kæreste Claus Det er simpelthen så spændende med tanker du har med køkkenhave planterne. Jeg har sået en del til min køkkenhaven men har mange i overskud så mon ikke jeg skulle bruge resten i potter og i bede. Det tror jeg dæleme. Tak for en super udsendelse på Facebook i eftermiddags. Det var dejligt at høre om Anne, hun er savnet. Knus Tina
Claus 4 år siden
Kære Tina, hyggeligt at du også følger med på Facebook. Det er supersjovt at sende live. Kh Claus
Nette 4 år siden
Kære Claus
Jeg er super spændt på at følge med i tilblivelsen af dine grøntsagskrukker. Det er skønt, at du er en slags prøvekanin, så jeg finder ud af, hvilke af dine tiltag, jeg skal abe efter næste år. Jeg hopper og stamper af utålmodighed for at se, hvad du finder på mht. kolonihave arrangement. Det lader til at blive en have i haven. Spændende!
Claus 4 år siden
Kære Nette, jeg er altså også spændt. Det er et herligt projekt med køkkenurterne. Kh Claus
Kirsten 4 år siden
Kære Claus
Tak for endnu en skøn video og tak for nogle gode og fine live udsendelser på Facebook, det er så hyggeligt også at følge dig der
Det bliver rigtig spændende at følge din krukke kolonihave.
jeg var ikke klar over man kunne forkultivere Valmuer, jeg har stadig de fine lilla valmuer i haven, som jeg for en del år siden, fik af dig sammen med en af dine bøger.
Hvor er det dejlig vi har fået vand til haverne, også godt vi har haverne, at gå ud og arbejde i og nyde i disse Coronatider, det får tankerne lidt væk fra dem og det man går og savner
Rigtig god weekend til dig og alle herinde
Kærlig hilsen Kirsten
Claus 4 år siden
Kære Kirsten, valmuer kan kun forkultiveres på den måde, som jeg viser. De tåler ikke at blive priklet om. Tak for din hilsen. Kh Claus
Lotte 4 år siden
Kære Claus. Dejlig udsendelse endnu engang. Den der højbenede salat med røde stængler, hvad mon den hedder. Den så da spændende ud - jeg elsker din entusiasme, og at du selv har fingrene nede i alting og bevarer overblikket over dine mange spændende projekter. God weekend. Mvh Lotte
Claus 4 år siden
Kære Lotte, har ikke lige tjek på alle salatnavnene, her og nu. Skal nok prøve at huske at komme tilbage til det senere. Dbh Claus
Marianne 4 år siden
Tusen takk - det er helt utrolig deilig å se foråret bære bud om en spennende avling senere på sommeren. For en som er coronafast i Norge, er det helt vidunderlig å følge med på din have Claus. Du gir meg en virkelig vitamindose med optimisme fra naturen og en travel havemands flittige fingre. Det er en god erstatning for en som ikke kan komme i gang med sin egen have på Mols. Tusen takk. Beste hilsen fra Norge og Marianne
Claus 4 år siden
Kære Marianne - en 'vitamindose' vil jeg gerne give alle, der trænger. Så hyggeligt med en hilsen fra Norge. Klem fra Claus
Anita 4 år siden
Kære Claus
Tusinde tak for en skøn havevideo
Jeg fatter mig i korthed i dag , jeg er træt , har arbejdet mega meget nu i 14 dage , det kan mærkes
Har også lige hjulpet min svigermor her til formiddag , det er sværdt når helbredet skranter.
Men en super havevideo .
Rigtig god weekend til dig og jer allesammen
Kærlig hilsen Anita og Jørgen
Claus 4 år siden
Kære Anita, det er altså rørende, at du liiige giver dig tid til at svare, selv om du har så travlt og er træt. Det er så sødt af dig. Kærlige hilsner fra Claus
Else 4 år siden
Hej Claus
Jeg mindes mit besøg, i din have sidste sommer, hvor du havde de mest fortryllende sterile gederams. Hvor kan man få frø til dette eventyr?
Mange tak for dine skønne videoer.
På forhånd tak.
Vh Else
Claus 4 år siden
Kære Else, tak for din hilsen. Tillad mig, at jeg smiler lidt! Når en plante er steril, sætter den jo ikke frø. Desværre. Dbh Claus
Mona 4 år siden
Hej Claus
Når du tynder dine valmuer ud, hvorfor planter du ikke dem du piller op i et af de rum hvor der ikke er spiret en valmue frem??
Spændende med bønnerne - dem vil jeg også prøve.
Mvh. Mona
Claus 4 år siden
Kære Mona, fordi valmuer ikke kan omprikles. De har pælerod. Dbh Claus
Else 4 år siden
Det er mig igen. Hvordan fik du så dine sterile gederams? Vh Else
Claus 4 år siden
Hej igen. Dem har jeg fået hjem fra en belgisk planteskole. Dbh Claus

Vinteropbevaring

03.11.2023 | Der er efterår, og vi er ved at pakke haven sammen. Der er meget at gøre, og i denne video, går jeg ’back stages’ og viser, hvordan der ser ud i væksthuset.

Jeg taler om vinteropbevaring af blandt andet dahliaer.

Oktoberhaven

06.10.2023 | Oktober er en travl måned her i haven, men der er alligevel tid til at nyde den blomstring, der stadig finder sted her sidst på havesæsonen.

I denne video præsenterer jeg nogle favoritter; ikke alene blomstrende, men også planter med smukt løv.

Hortensiaer i haven

06.09.2023 | Så er det blevet september, og hvis der er noget, jeg glæder mig over lige nu, så er det alle havens hortensiaer.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en have uden. I månedens video viser jeg nogle af mine favoritter.

The Sunken Garden

04.08.2023 | Nu er sensommeren begyndt, og i denne måneds video viser jeg rundt i The Sunken Garden – et af havens mange rum.

Lige nu er ikke alene hvide blomster - men også løv i varierende toner og former - i højsædet. Det er en stor glæde.

De uundværlige hække

06.07.2023 | De seneste sæsoner har jeg besøgt haver rundtomkring i Danmark, men nu har jeg besluttet mig for igen at vise lidt fra egen matrikel. Der sker jo hele tiden noget nyt. Her fortæller jeg om havens hække og øvrige strukturgivere. De er helt uundværlige som faste holdepunkter i haven.

Overdam planteskole

01.06.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Poul Petersen, Overdam Planteskole, i Hørsholm.
Det er er en virkelig kapacitet, jeg gæster. For Poul er kendt Ikke blot i Danmark og Europa men også ude i verden.

Ghita Krage

04.05.2023 | I denne måneds video besøger jeg Ghita Krage i Nordsjælland, hvor hun har skabt et sandt paradis. Jeg er meget betaget af havens design; de mange rum – som perler på en snor – og den helt unikke stemning. Er sikker på, at mange af jer vil blive inspirerede

Lisbet Kaare

06.04.2023 | I denne måneds video er jeg på besøg hos Lisbet Kaare. Og jeg tænker, at I vil give mig ret i, at Lisbets have er en ren perle. Der er altså noget helt unikt over kolonihaver. Og med Lisbets særlige evne for at indrette sig, bliver det sublimt.

Den naturlige have

03.02.2023 | Jeg er ret sikker på, at denne have vil tale til mange. For den naturlige stil med mange hjemmehørende planter - der er Tony Skovsendes særkende - er virkelig oppe i tiden.

Esthers have

02.02.2023 | En dejlig sommerdag i august 2022 besøgte jeg Esthers Have i Nordsjælland. Sikke et sted ... Og sikke en kvinde! Jeg har kendt Esther en del år efterhånden og sætter så stor pris på hende. Esther er simpelthen et livstykke.

Haven på Skønager

05.01.2023 | Der findes så mange dejlige haver rundtomkring i landet, og en af de mest bemærkelsesværdige er Haven på Skønager, lidt uden for Ribe. Den besøgte jeg en dejlig sommerdag, hvor roserne stod i fuldt flor.

Birthe og Ernst' have

01.12.2022 | En dejlig sommerdag først i juli besøgte jeg mine venner Birthe og Ernst Jensens have i Ribe. Det er et sandt rosenparadis skabt at to meget passionerede mennesker. Jeg har kendt Birthe og Ernst i mange år, og det er altid en glæde at gæste dem.
Preview

Iris have

03.11.2022 | 
I denne måneds video er jeg på besøg hos Iris i Esbjerg. Vi har kendt hinanden i rigtig mange år efterhånden, og jeg er så glad for, at jeg fik lov til at kommen indenfor havelågen og besøge hendes lille paradis.

Anette Holm

06.10.2022 | Så er turen kommet til Anette Holms charmerende have i Grindsted. Jeg må indrømme, at jeg ikke tidligere havde besøgt Anettes have, men jeg følte, at jeg kendte den, fordi Anette og jeg følger hinanden på Instagram. Og jeg blev i hvert fald ikke skuffet.

Haven i Hune 2. del

01.09.2022 | Min forrige film handlede om Anne Just og Claus Bonderups have - Haven i Hune. Der fortalte jeg om mit første møde med haven, Anne og Claus. Også denne måneds video har Haven i Hune som omdrejningspunkt, og her taler jeg med Erik og Lene - to af ildsjælene bag stedet.

Haven i Hune 1. del

04.08.2022 | Det er med særlig stor glæde, at jeg her præsenterer haven, der blev startskuddet til min haveinteresse. Nemlig Haven i Hune, skabt af Anne Just og Claus Bonderup. Glæd jer ...

Staudemarken

07.07.2022 | Det er altid dejligt at gæste ’gamle’ plantevenner, og det var da også et herligt gensyn med Tina fra Staudemarken, som jeg sammen med min fotograf, Katrine, besøgte for en uges tid siden. Her blev det til en herlig snak om planter og ’gamle dage’. Faktisk har Tina og jeg kendt hinanden i omkring 25 år.

Tivoli Friheden 2022

02.06.2022 | Denne måneds video handler Tivoli Friheden og den forårsbeplantning, som jeg for andet år i træk har skabt sammen med med parkens gartnere. Det er en stor glæde på den måde at få lov til at lege udenfor min egen parcel, og jeg er glad for de mange positive tilkendegivelser, jeg får, når jeg besøger parken.
Vis flere videoer